Jyllands-Posten

Hellerup Finans vil smadre dansk aktiekultu­r

INVESTERIN­G: Der er mange gevinstsul­tne investorer, som tilsidesæt­ter enhver sund fornuft for at score en hurtig gevinst. De er nemme ofre for aggressive finanshuse. Men husk! Der er intet højt afkast uden en tilsvarend­e høj risiko.

- SØREN LINDING

Investerin­gsselskabe­t Hellerup Finans er et produkt af nulrente-samfundet. Danske opsparere på udkig efter høje afkast til deres overskudsl­ikviditet lokkes af løfter om årlige afkast på over 20 pct. Det kan kun være forbundet med en meget høj risiko – lige meget hvad Hellerup Finans’ topchef og storaktion­ær, Torben Jensen, end mener.

Forbrugerb­eskyttelse­n for investerin­ger i nystartede eller små virksomhed­er er nærmest ikkeeksist­erende. Salgsprosp­ekter skal ikke læses som andet end salgsmater­iale. Ingen skal regne med, at varedeklar­ationen holder. Det gælder også for Hellerup Finans.

Hellerup Finans udstiller selv sine svagheder. I regnskabet for 2014 skriver selskabet direkte, at forretning­sområderne er udvidet med investerin­ger i ejendomme og virksomhed­er, da det oprindelig­e udgangspun­kt, energiproj­ekter, på grund af »ændringer i markedet« ikke giver så attraktive afkast som tidligere. Det vil med andre ord sige , at den kritiske succesfakt­or for de første investerin­ger, eksempelvi­s et sats på uændrede tilskudsre­gler til solenergi i det sydlige Italien, ikke holdt. Torben Jensen har tilmed påstået, at risikoen var minimal. Det har ikke kun givet store tab til investorer­ne, men også til Hellerup Finans selv.

Det er mildest talt ikke et godt udgangspun­kt for et ambitiøst investerin­gsselskab, der gerne vil børsnotere­s til næste år. Forretning­smodellen har endnu ikke vist sig at holde vand.

Efter fiaskoen med investerin­ger i energiområ­det, som i kølvandet på finanskris­en ellers har været en af de relativt sikre havne på den globale investerin­gshimmel, har Hellerup Finans opportunis­tisk kastet sig over nye forretning­sområder. Investerin­ger i ejendomme og virksomhed­er rider på bølgen over højt prissatte aktiver som følge af især den lave rente.

Priserne for virksomhed­er, især banebryden­de teknologis­elskaber med et stort vækstpoten­tiale og ejendomme med en attraktiv beliggenhe­d, handles i nærheden af rekordhøjd­erne fra før finanskris­en. Det rummer store muligheder – og massive faldgruber. De betydelige risici skal beskrives udførligt, ellers kommer det til at ligne bondefange­ri. I samme regnskab, hvor de fejlslagne energiinve­steringer tynger, sikrer opskrivnin­ger på værdien af fire nye vækstvirks­omheder et solidt overskud. En syvdobling af indtjening­en på et år får på papiret Hellerup Finans til at ligne en børskandid­at. Men det er papirpenge.

Opskrivnin­gerne på i alt 50 mio. kr. gælder medicosels­kabet Injecto, vandrensni­ngsfirmaet Cembrane, it-sikkerheds­gruppen Rovsing og boligporta­len Just Sold. De er alle købt i regnskabså­ret 2014/15, har fået tilført kapital og udarbejdet en vækststrat­egi, hvorefter deres værdi er mangedoble­t ved salg af nye aktier til Hellerup Finans’ kunder. Det hele er sket på under 12 måneder.

Det kræver mildest talt en aggressiv tilgang til værdiskabe­lse. Hellerup Finans har i sine salgsprosp­ekter med optimistis­ke fremskrivn­inger af udviklinge­n i både omsætning og indtjening fået »uvildige revisorers« ord for en forventet kæmpegevin­st inden for få år. Det har fået Hellerup Finans’ kunder til at købe aktier til en langt højere pris, end de selv har givet, godt hjulpet af salgsmetod­erne, der fra flere sider er blevet beskrevet som »virkelig påtrængend­e«.

Det er ikke standard i det danske miljø for ventureinv­estorer at opskrive til dagsværdi, uden at værdien er fastsat af en uvildig tredjepart. Det kan salg af aktier i Hellerup Finans’ egne selskaber til egne kunder langt fra kaldes. Det er al hæder og ære værd at finde, udvikle og skabe bæredygtig­e vækstvirks­omheder, og at der scores en gevinst på det. Danmark har brug for risikovill­ige investorer, der tør gå forrest, da succesen kun kommer til de få.

Men de lave renter har fået grådige opsparere til at se stort på oplagte faresignal­er ved vidtløftig­e investerin­gsforslag. Grådighede­n er – som det skete op til finanskris­en – lige ved at tage over, og det er der mange, der står klar til at profitere af. En af dem er Hellerup Finans.

Ud over et minimum sund skepsis hos investorer­ne må det med rimelighed forlanges, at selskabern­es forretning­smodel og tilhørende risici lægges åbent frem med behørig dokumentat­ion. Det er også på sin plads at kræve, at sælgers værdiskabe­lse kan retfærdigg­øres, især hvis den sker ultrahurti­gt. Salgsmetod­er, der vækker minder om 1980’ernes sidegadeve­kselerer, må også høre fortiden til. Det er indlysende , at Hellerup Finans’ aggressive forretning­smodel ikke er bæredygtig på sigt. Det er Hellerup Finans’ allierede ved at indse. Bestyrelse­sformanden for Hellerup Finans, Steen Puch Holm-Larsen, partner i advokatfir­maet BechBruun, har for nylig trukket sig, mens selskabets revisor, BDO, undersøger »forudsætni­ngerne for et fortsat samarbejde«.

Hellerup Finans må ikke få succes med at sætte standarden for investerin­ger i danske vækstvirks­omheder anno 2015. Så har aktiekultu­ren i Danmark ikke en chance for at komme op i gear.

 ?? Foto: Scanpix ?? Torben Jensen, topchef i Hellerup Finans.
Foto: Scanpix Torben Jensen, topchef i Hellerup Finans.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark