Aarhus Teater skærper sikkerheden
Aarhus Teater skærper opmærksomheden omkring personaleindgangen. Sikkerhedsforanstaltningen er en reaktion på terrorangrebet i Paris i november.
Stort set alle offentlige, aarhusianske institutioner reagerede på terrorangrebene i Paris i november ved at kigge deres egne sikkerhedsprocedurer igennem en ekstra gang. Langt de fleste steder lød det, at sikkerhedsniveauet var tilstrækkeligt højt, og at man derfor ikke skærpede yderligere. Samtidig var svaret, at procedurerne blev evalueret løbende, og hos Aarhus Teater har man nu valgt at skærpe sikkerheden ved personaleindgangen.
Morten Daugbjerg, presseansvarlig på Aarhus Teater, oplyser, at døren til personaleindgangen nu altid vil være låst, også i dagtimerne. Når man er blevet lukket ind af portvagten, vil man få udleveret et lille skilt.
»Formålet er at få et over- blik over, hvem der kommer ind i bygningen. På den måde kan alle se, hvem den person, de ikke lige kender, er. Men angrebene i Paris er den triste baggrund for den ekstra sikkerhed,« siger Morten Daugbjerg.
Efter angrebet i Paris blev sikkerheden også gennemgået hos blandt andre Aarhus Elite A/S, der har ansvaret for Ceres Park & Arena, hvor bl.a. AGF har hjemmebane.
Det skete i tæt dialog med politi og beredskab, siger Bo Jensen, kommunikationsansvarlig på stedet, og opmærksomheden under kampe og andre arrangementer på stadion er skærpet. Som udgangspunkt kropsvisiteres alle gæster, men det er dog ikke noget nyt, siger Bo Jensen.
Sikkerhed er dyrt
Hos Train har sikkerheden altid haft en høj prioritet, og direktør Carsten V. Nielsen vurderer, at spillestedet er godt med i forhold til at have fokus på sikkerhedsprocedurer.
»Ud over videoovervågning har vi gode og kompe- tente folk i både døren og i salen,« forklarer han.
Hvad Aarhus Teater og de øvrige institutioner har gjort, er helt naturligt, lyder det fra Henrik Østergaard Breitenbauch, centerleder og seniorforsker på Center for Militære Studier på Køben- havns Universitet. Et terrorangreb som det i Paris i november giver anledning til at kvalitetskontrollere sikkerheden ude på institutioner med offentlig adgang. Da Danmark selv oplevede et angreb i København i februar, oplevede danskerne en ge- nerel forhøjet sikkerhed. Der var mere politipatruljering, og hjemmeværnet kom kortvarigt ind for at hjælpe.
»Men den slags foranstaltninger er ekstremt dyre, og intet samfund har råd til at beholde dem særligt længe. Måske over et par måneder, men ikke permanent,« forklarer han.
I stedet kan vi i fremtiden måske forvente mere sikkerhed ved institutioner.
»Men det kan ikke sikre, at et angreb ikke sker. Vi kan ikke gøre noget helt systematisk hele tiden,« siger han.