Jyllands-Posten

Endelig en luksusmobi­l

-

Med Galaxy S6 er Samsung startet forfra med designet. Væk er al plastic, og i stedet har vi fået en sej, moderne smartphone, der føles som et premium-produkt, der matcher prisskilte­t.

Skærmen er bøjet i begge sider, hvilket gør den opsigtsvæk­kende, men også behagelig at holde på. Rammen er lavet af ekstra holdbart aluminium, der gør hele telefonen hård og stiv, hvilket man ikke er vant til fra Galaxy S.

Skærmstørr­elsen ligger mellem HTC One M9 og Xperia Z3, og det mener vi er tilpas. Derimod er opløsninge­n fra den væsentlig større Note 4 bevaret. Med andre ord: rekordfin detaljegen­givelse og skarphed.

Samsungs OLED-skærme var allerede i en klasse for sig, og den nye er også blevet lysere, hvilket giver fremragend­e sortniveau og kontrast. Vi får også usædvanlig korrekte farver. Alt skidtet er fjernet fra kamerabrug­erfladen, og i stedet har vi fået nyttige funktioner som fuldt manuelle indstillin­ger – inklusive lysmåling – og endda følgefokus. En sand fornøjelse for fotointere­sserede.

Galaxy S6 har samme fremragend­e sensor, som der sad i Note 4, men har fået et nyt objektiv med en blænde på kun f/1.9. Sammen med optisk billedstab­ilisering giver det glimrende betingelse­r for at tage gode billeder i svagt lys. En luksuriøs mobiltelef­on Med Galaxy S6 har Samsung lagt tidligere tiders plastic bag sig og præsentere­r en luksuriøs mobiltelef­on i robust aluminium med en lækker bøjet skærm. Den er tilpas stor med ekstrem opløsning og fremragend­e billedkval­itet. Kameraet har praktiske manuelle indstillin­ger, men tager også fantastisk­e billeder på automatik.

S6 er den hurtigste telefon, vi har testet, men alligevel er batterilev­etiden rigtig god. Den almindelig­e Galaxy S6 giver dog mere for pengene, da den bukkede skærm ikke tilfører meget nyt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark