Sanktioner mod Rusland står til en forlængelse
Men italiensk krav om politisk diskussion synes at være en lille sejr til Moskva. Ruslands udenrigsminister kæder Ukraine-sanktioner og samarbejde i Syrien sammen.
BRUXELLES En beslutning om at forlænge EU’s sanktioner mod Rusland var egentligt planlagt til bare at skulle hakkes af og forlænges med seks måneder uden mere snak, når unionens 28 udenrigsministre i dag samles til møde i Bruxelles. Men et krav fra Italien om at afvente en analyse og diskussion af, hvordan det går med fredsprocessen i Ukraine, har i sidste øjeblik forsinket beslutningen til senere på måneden eller måske januar.
Ifølge en central EU-kilde er der reelt ellers enighed om, at sanktionerne skal fortsætte. Kravene i den såkaldte Minsk-aftale, som skal afslutte konflikten mellem Ukraine og russiskstøttede oprørere i Østukraine, er helt åbenlyst ikke opfyldt, hvilket EU’s stats- og regeringschefer tidligere har sat som et pejlemærke for at begynde at rulle sanktionerne tilbage.
I stedet synes italienernes krav at indikere, at der i nogle lande er et ønske om også at sætte et mere kritisk fokus på, hvordan det går for den ukrainske regering med at opfylde sin del af aftalen.
»Jeg ønsker ikke at sende budskabet, at sanktionerne er ovre, for situationen derovre er ikke afsluttet,« sagde Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, som i øje- blikket har EU-formandskabet, fredag efter et møde i Bruxelles:
»Men det er også vigtigt, at begge sider respekterer Minsk. Jeg støtter (Ukraines præsident Petro) Porosjenko. Han ønsker ændringer, men har brug for støtte fra parlamentet, og jeg vil ikke stå ved slutningen af året og se, at denne ene side har gjort mere end den anden.«
Dette synes at være en lille sejr for Moskva, som har fremført, at det er Ukraine, som ikke lever op til sin del af Minsk-aftalen. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, kædede i sidste uge i en kommentar i den italienske avis La Repubblica også sanktionerne sammen med situationen i Syrien, hvor Rusland gerne vil arbejde tættere sammen med USA om at bekæmpe Islamisk Stat.
Prisen for samarbejde
»Men så længe (præsident Barack) Obamas stedfortræder, Joe Biden, rejser rundt i Europa og anbefaler, at sanktionerne imod os skal fortsætte, uden at tage i betragtning, hvordan Kiev opfører sig under vestligt pres, vil vi ikke være i stand til at nå til en forståelse,« sagde Lavrov før et møde i denne uge med sin USA-kollega John Kerry og præsident Vladimir Putin.
Polens nye udenrigsminister, Witold Waszczykowski, advarer mod den udvikling.
»Vi vil ikke sælge Ukraine for at få russisk hjælp til at løse Syrien-konflikten eller konflikten med IS. Vi vil insistere på sanktionerne for der er ingen fremskridt i gennemførelsen af Minsk-aftalen,« sagde han til AP.
Spørgsmålet ventes ikke at Minsk-aftalen...
...blev forhandlet på plads for at standse den eskalerende konflikt i Østukraine og skabe en proces mod fred.
...holder på papiret, selvom der siden har siden været mange voldelige sammenstød.
...kræver, at Kiev giver de østukrainske regioner mere autonomi, mens Ukraine skal have fuld kontrol over grænsen til Rusland igen. Ingen af delene er endnu opfyldt.
...afklarer ikke, hvor meget autonomi oprørsregionerne skal have, og det kan skabe nye revner i aftalen. De to regioner har desuden modsat sig at afholde valg efter ukrainske valgregler, hvilket foreløbigt er blevet løst ved at udskyde valgene til foråret..
NNJyllands-Postens korrespondent
NNkomme på dagsordenen, når EU’s stats- og regeringschefer torsdag og fredag samles til topmøde i Bruxelles. I stedet ventes sanktionerne at blive diskuteret på ambassadørniveau eller på et senere udenrigsministermøde.
EU indførte i første omgang sanktioner mod Rusland efter annektering af Krim i 2014 og strammede dem yderligere, da der – i en parallel til en udvikling, som også er set i andre vestligt orienterede tidligere sovjetrepublikker – også opstod uro i Østukraine.
Rusland svarede igen ved at forbyde import af en række europæiske madvarer, hvilket har kostet EU-lande milliarder i tab.