Jyllands-Posten

Det blev ikke til Le Chok for Front National

Søndag aften stod partiet ikke til at få nogen regioner.

- SOLVEIG GRAM JENSEN

PARIS Marine Le Pen havde lovet at gå direkte efter regeringen, hvis hun blev valgt som regionsfor­mand søndag aften.

Så langt kom hun ikke ifølge de første exitpolls.

Det samme gjaldt de andre kandidater fra det yderligtgå­ende højrefløjs­parti Front National.

Partiet sendte ellers bølger af chok igennem Frankrig forrige søndag. Her fik partiets kandidater flest stemmer i seks af Frankrigs 13 regioner, da franskmænd­ene stemte til regionsval­gene. Det var også det parti, som på landsplan fik flest stemmer; nemlig 30 pct.

Flere stemte

Der er flere årsager til, at Front National under den ene runde bliver landets 1. parti, og ikke ser ud til at vinde en eneste region under 2. runde. Der var ifølge de første estimater flere, der stemte. Ved 1. runde blev næsten halvdelen hjemme, mens Front Nationals vælgere var flittigere til at komme af huse end de andre partiers.

Denne søndag var der på landsplan ca. 60 pct., som stemte. Især i de regioner, hvor Front National havde klaret sig godt, var der stort fremmøde.

En anden årsag er, at socialistp­artiet trak sine kandida- ter tilbage i de regioner, hvor partiet lå nummer tre og alligevel ikke havde en chance for at vinde. Det lykkedes dog ikke i regionen AlsaceLorr­aine-Champagne-Ardenne, for her ville kandidaten ikke give op. Han – JeanPierre Masseret – fik knap 17 pct. af stemmerne. Alligevel kunne Front Nationals kandidat ikke slå den konservati­ve kandidat.

»Manipulati­on«

Da Marine Le Pen lidt over kl. 20 tog ordet i sin valgkreds i det nordvestli­ge Frankrig, kaldte hun socialiste­rnes taktik med at trække deres kandidat tilbage for »manipulati­on«. Og hun glædede sig over, at partiet trods nederlaget nu har langt flere medlemmer af regional- rådet. Og hun varslede sine vælgere om, at det ville ske igen ved præsidentv­alget i 2017.

Selv fik Marine Le Pen godt 42 pct. af stemmerne.

I det sydlige Frankrig fik hendes niece, Marion Marechal Le Pen, godt 44 pct. over for den tidligere konservati­ve minister og nuværende borgmester i Nice, Christian Estrosi.

Valls: Faren fra højre

De første tal viste, at venstreflø­jen står til at klare sig bedre end forventet og bevare mellem tre og fem regioner. Om vælgerne belønnede regeringen for dens succes ved FN’s klimatopmø­de, stod søndag aften ikke klart.

Alligevel advarede landets premiermin­ister, Manuel Valls, om, at »faren fra den yderligtgå­ende højrefløj ikke er væk«.

Sarkozy: En advarsel

Jyllands-Postens korrespond­ent

Det samme lød fra Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy, som indledte med at rose franskmænd­ene, fordi valgdeltag­elsen var højere:

»Men det må ikke få os til at glemme advarslern­e til alle politikern­e,« lød det.

Sarkozy tilføjede, at hans parti – Les Républicai­ns – nu skal drøfte EU, massearbej­dsløsheden, sikkerhede­n, nationalid­entiteten og undervisni­ngen. Sandsynlig­vis betyder det, at han vil forsøge at dreje sit parti til højre for at kæmpe om de vælgere, som satte kryds ved Front National.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark