Jyllands-Posten

Ny radiochef i DR vil fremtidssi­kre gamle kanaler

DR’s nye radiochef, Gustav Lützhøft, har stort fokus på DR Radios digitale fremtid. Han vil dog helst ikke sige noget konkret, før han tiltræder efter nytår.

- HANNE MUNK PEDERSEN

Det første, som Gustav Lützhøft vil gøre som ny radiochef i DR, er at gå en tur rundt i huset og hilse på dem, han ikke kender lige så godt som andre, siger han.

Men mon ikke han kender de fleste af sine kommende samarbejds­partnere i DR Byen?

Selvom den 31-årige Gustav Lützhøft måske ikke er så kendt et ansigt udadtil, har han, sin alder taget i betragtnin­g, allerede haft en solid karriere i DR. Han begyndte i DR’s radioafdel­ing som projektmed­arbejder i 2009 og har siden 2011 haft en stilling som redaktør for DR’s digitale radiokanal­er, P5, P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz. Nu vil han som ny radiochef sikre, at radiomedie­t også i fremtiden bliver noget, som danskerne gider lytte til.

»Det er ikke mere end et par uger siden, at vi udsendte en pressemedd­elelse om, at lyttetiden stiger. Det er en helt unik situation at være i, så grundlægge­nde går det rigtig godt, men ligesom alle an- dre medier befinder radio sig i en virkelighe­d, der går rigtig stærkt,« siger han.

Kampen om unge lyttere

Radiochefe­n ser det som en af sine store opgaver at sørge for, at FM-kanalerne får mest muligt ud af det digitale potentiale.

»De nye platforme betyder også nye muligheder for at udkomme med indhold og for at fortælle historier – og udvikle radio i det hele taget,« siger den kommende radiochef, der dog ikke er meget for at lægge nogen konkrete idéer på bordet, før han tiltræder den 1. januar.

»Men det er klart, at vi skal finde ud af, hvordan radio lyder på disse platforme,« siger han.

»Det er også en stor opgave at få hele huset og alle radiokompe­tencer til at spille sammen. DR er et hus med kompetence­r på alle niveauer, i alle mulige afdelinger, så det bliver en vigtig opgave.« Skal de spille bedre sammen, end de gør i dag? »Nej, men især fordi radio i dag er så mange ting, det er ikke længere bare flow-radio ... det er det også, men nu er det også radio på digitalt plan og tilstedevæ­relse på sociale medier, så det er mange faglighede­r, der kommer i spil.«

Gustav Lützhøft ser konkurrenc­en fra bl.a. YouTube Gustav Lützhøft Født den 31. juli 1984. 2005-2008: Bachelor i musikviden­skab fra Københavns Universite­t. 2008-2010: Master of Social Science, Management of Creative Business Processes. Begyndte i DR som projektmed­arbejder i 2009 og var – inden sin nuværende stilling som digital redaktør – redaktør for Ramasjang. 2007-2009: Head of booking, KML Group. og diverse musikstrea­mingtjenes­ter som en udfordring for radioen. Især når det kommer til unge lyttere.

»Der har altid været mange medier, der kæmpede om de unges opmærksomh­ed, og det, tror jeg, kun bliver forstærket over de kommende år. Heldigvis holder DR’s greb om den unge målgruppe nogenlunde stand. Det er ikke sådan, at streamingt­jenester har udraderet radiolytni­ngen, men det er klart, at de unge radiolytte­re længe har været et indsatsomr­åde, og det kommer det også til at være i min tid,« siger han.

Om visionerne for de enkelte kanaler vil Lützhøft endnu ikke sige noget.

»I forhold til P1 glæder jeg mig først og fremmest til at sætte mig ned sammen med Thomas Buch-Andersen og snakke P1 igennem med ham. Før jeg har haft lejlighed til at gøre det, vil jeg ikke sige for meget om det,« siger han. Thomas Buch-Andersen, der er nuværende vært på programmet ”Detektor” på P1 og DR2, blev også i sidste uge udpeget som ny kanalchef for P1.

Med sine erfaringer fra de digitale radiokanal­er vil Gustav Lützhøft give de gamle FM-kanaler en fremtid i den digitale æter.

»Det er vigtigt for mig at understreg­e, at selv om vi taler om digitale platforme og en ny medievirke­lighed og alt det her, så skal vi også huske os selv og hinanden på, at langt størstedel­en af brugen af DR’s radiokanal­er stadig ligger på FM-båndet. Så det er ikke sådan, at vi bare fra den ene dag til den anden springer ud i digitalise­ringen med begge ben. Det handler mere om at sige, at digitalise­ringen betyder mere og mere, og der er ingen tvivl om, at det er den vej, alting bevæger sig, så det er klart, at vi skal fremtidssi­kre radioen, så den også for fremtiden står som et relevant medie,« siger han.

 ?? Foto: Bjarne Bergius Hermansen ?? »Jeg ser selv den største opgave i at sikre, at radio fortsat er et relevant medie, som rigtig mange danskere vælger til på tværs af platforme,« siger den kommende radiochef i DR, Gustav Lützhøf.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen »Jeg ser selv den største opgave i at sikre, at radio fortsat er et relevant medie, som rigtig mange danskere vælger til på tværs af platforme,« siger den kommende radiochef i DR, Gustav Lützhøf.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark