Jyllands-Posten

Muslimerne og førmoderni­teten

- EJVIND RIISGÅRD

har evig ret i, at jihadister­ne er et lille mindretal blandt muslimerne, og at vi vesterlænd­inge derfor ikke skal sætte lighedsteg­n mellem muslimer og disse tilhængere af den bevidst voldelige jihadisme, som øver terror og er allerfarli­gst, fordi den er en martyrideo­logi.

I sin fine kronik påpeger Skovgaard-Petersen også udtrykkeli­gt, at alle muslimer tager udgangspun­kt i Koranen, dvs. i »et førmoderne skrift, som afspejler den tid, den er blevet til i«, men når han påstår, at jihadister­ne kun kan bekæmpes religiøst og ideologisk af deres egne trosfæller, er det en utilstrækk­elig bedømmelse af den aktuelle og dybt ulykkelige konflikt, for så ligger det snublende nært at se striden som muslimerne­s egen sag. Og det er den netop ikke, og det bliver den aldrig, så længe muslimerne ikke holder sig pænt inden for deres egne vægge og mure.

Den afgørende forskel mellem dem og os er nemlig, at vi vesterlænd­inge ikke på samme måde er bundet til et førmoderne helligt skrift, som muslimerne er til Koranen. Vi er tværtimod i den del af vesterland­et, der hedder Europa, generelt blevet moderne og sekularise­rede mennesker ved

Jakob Skovgaard-Petersen

stort set at have frigjort os fra dogmatisk og fundamenta­listisk bibelforto­lkning. Vi har stadig kulturelt set kristendom­men som forudsætni­ng ved siden af nordisk og græsk oldtidskul­tur samt renæssance og naturviden­skab, og vi er fortsat dybt inspireret af evangelier­ne, men den dybeste del af denne inspiratio­n er ikke – som de fleste præster i dag prædiker – en blot og bar næstekærli­ghed (humanisme), men tværtimod en dybt provokeren­de og forargelig afstandtag­en til al autorisere­t moral og al autorisere­t magt.

Verdsliggø­relsen, der begyndte i 1500-tallet, er hverken et simpelt brud med kirkens økonomiske og politiske magt eller en simpel gudløshed eller ateisme, men tværtimod en emergent ny gevinst i den europæiske kultur, som for første gang i historien fastslog, at mennesket ikke udelukkend­e er et produkt af evolution, økonomi og politik, men i allerhøjes­te grad også er et åndsvæsen med et frit sjæleliv.

Frigørelse fra dogmatisk kontrol

I Nord- og Vesteuropa udvikledes et demokrati, der hænger uløseligt sammen med frigørelse­n fra al dogmatisk kontrol fra både kirkeligt-teologisk og politisk-ideologisk hold. Den Franske Revolution­s store idealer om frihed, lighed og broderskab førte langsomt og med nogen usikkerhed til såvel afskaffels­e af enevælde, adelsvælde og præstevæld­e som frigørelse­n af borgerne, bønderne, arbejderne og kvinderne. Og resultatet blev ikke anarki eller total moralsk opløsning, men en tolerance, diversitet og kreativite­t, som førte frem til en velstand og velfærd, som vi alle hidtil har nydt godt af, og som først for nylig er udfordret af den globale befolkning­stilvækst, folkevandr­ing, miljøforur­ening og den europæiske elitisme og svigtende oplysning.

Den økonomiske overklasse og det politiske system savner – som det klart fremgik af folkeafste­mningen 3. december – enhver forståelse af, hvad der rører sig i den almindelig­e befolkning, og desværre er denne selv ramt af en fundamenta­l uvidenhed om, hvorfor den elitære tænkning, den snævre nyttemoral og den ensidige magtkamp undergrave­r folkets sundhed og sammenhæng­skraft. Og selvsamme uvidenhed ligger bag hele forvirring­en om, hvad vi skal stille op med den muslimske invasion.

Hverken eliten eller folket har den nødvendige oplysning om, at sekularise­ringen kræver en uophørlig frigørelse fra alle ydre autoritete­r og en uophørlig opdatering af indsigten i, hvordan vi uden om alle ydre autoritete­r bevarer og udvikler en konsistent etik, der sørger for overvægt af det gode i livet uden om al underkaste­lse. Har vi først vundet denne indsigt, giver kampen mod såvel elitens overgreb som den muslimske invasion sig af sig selv.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark