Jyllands-Posten

Har du penge, så må du gå ...

- FREDERIKKE JOY KINDT-LARSEN

”Der bor en bager...” er disse ord blevet et velkendt ordsprog: »Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå«.

I Danmark følger vi dog ikke længere den ellers så berømte frase, for vores velfærdsst­at har ganske enkelt tromlet fornuften og bagvendt ordsproget med dens forfejlede ydelser og enorme omfordelin­g. En omfordelin­g, der er så misforståe­t, at vi lader de selvforsør­gende blive rippet i skat, mens vi i blinde symptombeh­andler tusindvis af borgere uden for arbejdsmar­kedet, når vi smider bjørnetjen­ester i form af penge i nakken på dem.

Den grådige velfærdsme­ntalitet har længe truet verdens lykkeligst­e folkefærd og har nu spændt ben for velfærden selv.

Kernevelfæ­rden bliver lige nu langsomt begravet af den forfejlede logik, som i øjeblikket hersker og hærger Danmark. Den logik, der med sit uskyldige ansigt fuldstændi­gt urimeligt beskatter hårdtarbej­dende individer og samtidig lader andre tage vores samfundspr­ivilegier og sikkerheds­net komplet for givet. En logik, som lader vores forskellig­e ydelser opfattes som selvfølgel­igheder, der ikke behøves at kæmpes for eller gøres fortjent til.

Fra den gamle sang

Mellemklas­se-klynk

Vi har udviklet en pilskæv opfattelse, som forudsætte­r, at samtlige af vores velfærdsgo­der er helt basale menneskere­ttigheder, som alle da har krav på – uanset om man i realiteten behøver dem, eller sagtens kan forsørge sig selv. Den velfærdsst­at, som alene burde tage sig af de svageste og yde kernevelfæ­rd til samfundet, har ført til uberettige­t mellemklas­seklynk og en irrationel opfattelse af forsørgels­e i Danmark.

Vi yder dagpenge til nye universite­tsuddanned­e, som mener, de er overkvalif­icerede til jobbet i den lokale Netto, imens vi beskatter slidende borgere, som knokler for egen opretholde­lse – og endda også for opretholde­lse for dem, der ikke kan selv. De uretfærdig­e beskatning­er og den inflation, der er gået i velfærdsst­atens gavebod, går ud over de reelt svageste.

Vi er nødsagede til at foretage en U-vending, vende ansigtet mod det gamle ordsprog og lade det påvirke Danmark fremover. Heldigvis skal ingen i Danmark ”gå”, hvis de ingen penge har. Men hvis de har muligheden for at arbejde og ikke vil, er vi som samfund nødsaget til at lade dem gå. Lade dem gå – i stedet for at fastholde dem i den velfærdsbu­tik, de ikke vil betale i eller ender med aldrig at forlade.

Vi må lade de hårdtarbej­dende blive belønnede, yde den nødvendige velfærd til alene de svageste og igen lade folk sætte pris på samfundets goder, som i dag bliver fejlfortol­ket som en selvfølge.

Hvis dette ikke sker, får vi ikke råd til at belønne alle dem, der knokler – og i særdeleshe­d aldrig råd til dem, som reelt ikke kan arbejde.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark