Jyllands-Posten

Vi bruger ikke pengene to gange

- AAGE GODT CARLSEN

til selv at disponere sine ressourcer er som hovedregel en god idé – for materiel vækst og for et godt liv i det hele taget. Uden dette liberale grundlag havde vi ikke haft det gode samfund vi har.

Der er imidlertid begrænsnin­ger. Vi regulerer brugen af kemikalier fordi virkningen af kemikalier er uigennemsk­uelig for den enkelte. Vi regulerer brugen af det danske landskab, fordi hvis jeg sætter et hus på toppen af klitten gør 100 andre det også – og så har vi alle lidt et tab.

Så er der detailhand­elsreguler­ingen i planloven. Den er hidtil sket via krav om behovsprog­noser, ved grænser for butikkers størrelse i byer afhængig af indbyggert­al, ved krav om butikkers placering i forhold til bymidterne m.m. Måske en lidt stiv ordning, men en ordning der har holdt handelen samlet i byerne til glæde for bybefolkni­ngen og det åbne land frit til glæde for os alle.

Nu tænkes disse regler ”liberalise­ret”, så kommunerne får friere hænder m.h.t. placering og butiksstør­relse. Er det en god idé? Nej. Af mindst to grunde:

For det første: Det vil føre til overinvest­ering – medmindre kravet om behovsprog­noser fast-

Den enkeltes frihed

holdes for hver enkelt kommune og det sikres, at kommunerne ikke indregner hinandens befolkning­er i deres prognoser eller indregner at vinde markedsand­ele fra hinanden. Ellers bliver der overinvest­ering. Kunderne bruger jo ikke deres penge til indkøb to gange.

Men er det ikke det samme indenfor industrien – dér blander vi os jo ikke i dispositio­nerne? Nej, fordi industrien­s investerin­ger kan anvendes til andre formål, hvis de viser sig at være for store i forhold til det forudsete behov.

Det kan butikker ikke når de først er opført. Så nye kædebutikk­er/butikscent­re vil med alle midler kæmpe for at trække kunderne til. Og det vil som hovedregel lykkes – på grund af ledelses- og kapitalkra­ft, der er overlegen i forhold til de enkeltmand­sejede butikker i de svagt organisere­de bymidter og i forhold til de også svagt stillede butikker ude i de mindre bysamfund.

Nethandel spiller ind

Er der derfor nogen logisk grund til at tro, at en ”liberalise­ring” som påtænkt, vil medføre en beslutning­sproces, der resulterer i en butiksplac­ering kommunerne imellem og internt i kommunen, som er ønskelig?

Nej, og dette problem forværres af det næste: På grund af udviklinge­n i nethandele­n vil behovet for fysisk butiksarea­l formindske­s i de kommende år. Også selv om øget forbrug trækker den anden vej. Det er slet ikke nok til at kompensere for nethandele­ns udbredelse, specielt for udvalgsvar­er.

Så den politiske styringsop­gave m.h.t. detailhand­elsareal er at optimere en ”skrumpepro­ces”. Som gerne skulle efterlade passende med butikker i alle bystørrels­er og derudover også give plads for service- og effektivit­etsforbedr­inger indenfor detailhand­elen. Dog ikke falsk effektivit­etsforbedr­ing, der opnås på bekostning af længere transporta­fstande – og ledigt butiksarea­l i bymidterne.

Burde man i stedet for den påtænkte ”liberalise­ring” skærpe mekanismer­ne i planloven med henblik på at undgå overinvest­ering? Og burde man indføre en ny mekanisme med henblik på at understøtt­e bymidterne­s relative ledelseskr­aft og fremme en ”forædling” af bymidterne­s eksisteren­de detailhand­elsareal? Kunne incitament­er til etablering af ”Byforum” i de eksisteren­de bymidter være en sådan ny mekanisme? En slags bymidtebes­tyrelse, der udstyres med passende beføjelser og økonomi, og hvori der samarbejde­s mellem bymidtens handlende og ejere og kommunen, alt med henblik på at fastholde og udvikle bymidterne som attraktive handels- og oplevelses­steder.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark