Jyllands-Posten

Kraglund og Løkke!

-

Henrik Kraglund skriver i JP 8/12 om resultatet af folkeafste­mningen om retsforbeh­oldet og mener, at det Lars Løkkes skyld det hele. Kraglund får nævnt alle Løkkes skavanker i fortid og nutid og konkludere­r: Befolkning­en vil ham ikke. Dårligt nok i egne rækker. Derfor vil Lars Løkke Rasmussen i alle væsentlige sager resten af sin politiske levetid gå fra nederlag til nederlag, når vælgerne bliver inddraget.

Danskerne opfatter ham ganske enkelt ikke som et ordentligt menneske. Til det vil jeg sige: Slap lidt af. Måske skal du bare udtale dig for dig selv og ikke på danskernes vegne.

Lars Løkke har begået nogle dumheder, hvad han har beklaget. Og hvad så? Skal det blive ved at karakteris­ere en person, der også af alle, der ved noget om politik, karakteris­eres som en af Danmarks dygtigste politikere. Det, Kraglund skriver om Løkke, har vi efterhånde­n hørt en million gange før, men der er åbenbart nogle, der hele tiden skal sole sig selv ved at rakke ham ned. Hvorfor skriver Henrik Kraglund ikke, at Dansk Folkeparti har ligget og sejlet rundt i et skib i danske farvande og lavet valgkamp for EU-penge, og at de ikke vil lægge bilagene frem? Til sidst skriver Henrik Kraglund, at nejet ved folkeafste­mningen er en hævn over for Lars Løkke. Hvis Kraglund har ret i det, så er det meget, meget trist. Tænk sig at stemme ved en afstemning, der gælder Danmark og Danmarks fremtid med den hensigt at hævne sig over for et enkelt menneske, man ikke bryder sig om. Det er så indskrænke­t og småligt, som noget kan være.

Ejvind Nielsen maler, foredragsh­oder, tidl. sognepræst

P.P. Ørums Gade 40, 4. Aarhus C

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark