Danske trænere kæmper mod fædrelandet
Fem danske trænere kæmper mod Danmark under VM. Det er et udtryk for dansk succes, mener Ulrik Wilbek.
Foran kameraer og kuglepenne i pressezonen gav en dansk træner iklædt en rødhvid træningstrøje sin stjernespiller en dobbelt highfive efter storsejren i Jyske Bank Boxen for fem dage siden.
Vurderet ud fra ovenstående linjer ville den aktion normalt ikke vække opsigt. Alligevel vendte stort set alle journalister og fotografer blok og blitz mod seancen.
For på brystet af mandens træningstrøje var der nemlig ikke trykt et DHF-logo, og stjernespilleren hedder hverken Jørgensen eller Hansen til efternavn.
Logoet havde inskriptionen MKSZ, stjernespilleren hedder Tomori til efternavn, og manden med træningstrøjen er Christian Dalmose. Den 47-årige træner med fortid i blandt andet Aalborg, Ikast og Viborg er ansat som konsulent for det ungarske landshold, hvor han har til opgave af støtte og rådgive både spillere og landstræner Andras Nemeth.
»Selvfølgelig er det specielt at sidde i en anden trøje, men jeg hjælper Ungarn, og for mig var det en håndboldkamp, hvor jeg forsøgte at støtte, så godt jeg kunne,« sagde Christian Dalmose i pressezonen i onsdags, efter at han havde givet topscoreren Zsuzsanna Tomori et håndslag for sejren på syv mål over Danmark.
Dansker ind i hjertet
Ligesom fire andre danske trænere – ud over Klavs Bruun Jørgensen – er Christian Dalmose en del af delegationen hos et andet landshold end Danmark under VM-slutrunden i december. Kim Rasmussen, Jakob Vestergaard og Morten Soubak er landstrænere for hen- Ulrik Kirkely, for Japan
konsulent holdsvis Polen, Tyskland og Brasilien, mens Ulrik Kirkely har rollen som konsulent for det japanske landshold.
Sidstnævnte var fra sommeren 2012 til udgangen af 2014 assistenttræner for det danske kvindelandshold, men i dag er det et andet rødt og hvidt flag, der sidder på konsulent Kirkelys bryst. Det er han vant til. Han har tidligere været herrelandstræner for både Saudi-Arabien og Bahrain.
»Det er noget helt andet at være konsulent end cheftræner, men jeg synes ærligt talt ikke, det er specielt,« siger Ulrik Kirkely, der fortæller, at han selvfølgelig holder med Danmark, men ikke da modstanderen i lørdags hed Japan.
»Jeg er dansker ind i hjertet, men jeg har sagt ja til at arbejde med en anden nation, og så kommer faglighed over følelser,« siger han om kampen mod fædrelandet.
15 forbund har ringet
Sådan lyder det også fra Kim Rasmussen, der er bror til ekslandsholdsspilleren Lars Rasmussen. I fem og et halvt år har han stået i spidsen for Polens bedste håndboldkvinder. Han har modsat Dalmose og Kirkely ikke haft sit mandskab i VM-kamp i Herning, men i stedet i Arena Næstved. Og det har spillet ind.
»Jeg har ikke mærket den store forskel på dette mesterskab og andre, fordi vi i Næstved har spillet foran en bred skare af forskellige fans og ikke 12.000 danskere i rødt og hvidt,« siger Kim Rasmussen.
Foruden de fem danskere står blandt andre SK Aarhus’ cheftræner, Jesper Holmris, i spidsen for det schweiziske kvindelandshold, mens FC Midtjyllands ditto, Helle Thomsen, indtil for nylig var svensk landstræner.
De mange danskere på udenlandsk udflugt er ifølge Ulrik Wilbek, sportschef i DHF, et udtryk for, at Danmark har en god træneruddannelse, en attraktiv spillestil og en anerkendt tilgang til talentudvikling.
»Jeg er i løbet af det seneste år blevet ringet op af 15 forskellige udenlandske håndboldforbund, der har spurgt om, hvem jeg kan anbefale af danskere til at træne deres landshold. Og det er både på herre- og damesiden. De andre nationer følger meget med i dansk håndbold og finder vores trænere interessante,« siger Ulrik Wilbek.