Derfor er dansk fodbold i krise

Egoisme – eller selvtilstrækkelighed – er et fremherskende element i forståelsen af dansk fodbolds krise.

DBU og de professionelle klubber. Samtidig har Bretton-Meyer arvet en forretning, der er presset økonomisk, fordi eliten og bredden hver for sig er blevet tilgodeset økonomisk – i et tidsmæssigt sammenfald, i øvrigt, med Jesper Møllers valg til formand. Det har betydet et svækket DBU centralt. Der er sparet på ligalandsholdet, og den centrale talentudvikling er under pres – blandt andet af de professionelle klubbers eget talentudviklingsprojekt.

Alligevel mener jeg, at man skal være varsom med at bedømme Claus BrettonMeyers arbejde endnu, og under alle omstændigheder skal det bedømmes ud fra det mandat, som bestyrelsen har ansat ham til at forvalte i DBU’s forandringsproces. Det har Bretton- visionsforeningen. Denne ”nye” passage var dramatisk alvorlig, måtte man forstå på Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen, og der blev virkelig raslet med sablen. Problemet er bare, at den passage har været en del af landsholdsaftalen i 10 år, den er ikke spor ny, og det afslører i bedste fald de professionelle klubber som amatører, i værste fald viser det bare, at de vil konfrontationen.

Også Spillerforeningen med direktør Mads Øland spiller en rolle i dansk fodbolds krise. Fagforeningsfundamentalisten Ølands uovertrufne evne som fejlfinder og forhandler er en evig provokation for de professionelle klubber, og polemisk kunne man sparke ind, at Øland er ved at sejre dansk fodbold ihjel.

CHRISTIAN THYEPETERSEN

af vores artikelserie er dansk fodbold tvunget i knæ af, at DBU som samlende kraft er under pres, fordi bredden og eliten plejer særinteresser. Der rejses tvivl om, hvorvidt det nye DBU på det administrative plan har nok fornemmelse for det fodboldfaglige og det fodboldpolitiske til at samle dansk fodbold. Kan DBU overbevise de professionelle klubber om, at det er ”god bussiness” at tænke helhedsorienteret i tæt samarbejde med unionen, som man har gjort i Tyskland med forrygende succes for såvel landshold som klubber?

Frank Arnesen, Casper Stylsvig, Kasper Hjulmand og Keld Bordinggaard skrev i en kronik i JP den 20. november om netop dette. Et opråb og et nødråb. De appellerede til helhedstænkning og samarbejde, så dansk fodbold udvikler spillet og spillerne. Jeg tror, at de har ret. Hænger det ikke sammen? Topklubberne og landsholdet skaber begejstringen for fodbolden, bredden sikrer fundamentet ved at byde alle, der vil spille fodbold, velkommen blandt dygtige, frivillige ledere.

De dygtigste bliver dygtigere på U-landsholdene, i de professionelle klubber og til sidst på A-landsholdet. Og bliver mere værd. For alle.

Som det er fremgået