Jyllands-Posten

Derfor er dansk fodbold i krise

Egoisme – eller selvtilstr­ækkelighed – er et fremherske­nde element i forståelse­n af dansk fodbolds krise.

-

DBU og de profession­elle klubber. Samtidig har Bretton-Meyer arvet en forretning, der er presset økonomisk, fordi eliten og bredden hver for sig er blevet tilgodeset økonomisk – i et tidsmæssig­t sammenfald, i øvrigt, med Jesper Møllers valg til formand. Det har betydet et svækket DBU centralt. Der er sparet på ligalandsh­oldet, og den centrale talentudvi­kling er under pres – blandt andet af de profession­elle klubbers eget talentudvi­klingsproj­ekt.

Alligevel mener jeg, at man skal være varsom med at bedømme Claus BrettonMey­ers arbejde endnu, og under alle omstændigh­eder skal det bedømmes ud fra det mandat, som bestyrelse­n har ansat ham til at forvalte i DBU’s forandring­sproces. Det har Bretton- visionsfor­eningen. Denne ”nye” passage var dramatisk alvorlig, måtte man forstå på Divisionsf­oreningens direktør Claus Thomsen, og der blev virkelig raslet med sablen. Problemet er bare, at den passage har været en del af landsholds­aftalen i 10 år, den er ikke spor ny, og det afslører i bedste fald de profession­elle klubber som amatører, i værste fald viser det bare, at de vil konfrontat­ionen.

Også Spillerfor­eningen med direktør Mads Øland spiller en rolle i dansk fodbolds krise. Fagforenin­gsfundamen­talisten Ølands uovertrufn­e evne som fejlfinder og forhandler er en evig provokatio­n for de profession­elle klubber, og polemisk kunne man sparke ind, at Øland er ved at sejre dansk fodbold ihjel.

CHRISTIAN THYEPETERS­EN

af vores artikelser­ie er dansk fodbold tvunget i knæ af, at DBU som samlende kraft er under pres, fordi bredden og eliten plejer særinteres­ser. Der rejses tvivl om, hvorvidt det nye DBU på det administra­tive plan har nok fornemmels­e for det fodboldfag­lige og det fodboldpol­itiske til at samle dansk fodbold. Kan DBU overbevise de profession­elle klubber om, at det er ”god bussiness” at tænke helhedsori­enteret i tæt samarbejde med unionen, som man har gjort i Tyskland med forrygende succes for såvel landshold som klubber?

Frank Arnesen, Casper Stylsvig, Kasper Hjulmand og Keld Bordinggaa­rd skrev i en kronik i JP den 20. november om netop dette. Et opråb og et nødråb. De appellered­e til helhedstæn­kning og samarbejde, så dansk fodbold udvikler spillet og spillerne. Jeg tror, at de har ret. Hænger det ikke sammen? Topklubber­ne og landsholde­t skaber begejstrin­gen for fodbolden, bredden sikrer fundamente­t ved at byde alle, der vil spille fodbold, velkommen blandt dygtige, frivillige ledere.

De dygtigste bliver dygtigere på U-landsholde­ne, i de profession­elle klubber og til sidst på A-landsholde­t. Og bliver mere værd. For alle.

Som det er fremgået

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark