Snart nytår og tid til rebalancering

Et begivenhedsrigt 2015 nærmer sig sin afslutning. Årsskiftet kan være en god anledning til at tjekke, om porteføljen fortsat er i tråd med målsætningen om aktivfordeling og risiko.

2015 nærmer sig efterhånden med raske skridt sin afslutning. Det blev et begivenhedsrigt år på finansmarkederne, og det lader til, at 2016 bliver mindst lige så interessant. Det var bl.a. aftagende vækst i emerging markets, og ikke mindst Kina, kursboblen som bristede på det kinesiske aktiemarked, kollapset i olieprisen, dollarstyrkelsen, renteforhøjelse i USA og manglende reformvilje i Grækenland, som prægede dagsordenen for investorerne i år, og som sandsynligvis også vil præge overskrifterne næste år.

På trods af de mange begivenheder, som undervejs gjorde investorerne nervøse, blev 2015 et år med pæne stigninger på aktiemarkederne. Især det hjemlige aktiemarked, men også europæiske aktier og andre veludviklede lande gav ganske flotte afkast.

Udviklingen gør det relevant at give porteføljen et tjek for at sikre, at alt fortsat er som forventet, dvs. i tråd med ens overordnede investeringsmålsætning. Er porteføljen ikke som forventet, bør der laves en såkaldt rebalancering.

Rebalancering er et simpelt værktøj til at optimere porteføljens langsigtede afkast, samtidig med at risikoen styres. Ved at foretage rebalancering sikres det, at en del af gevinsten fra porteføljens stigende aktiver investeres i dem, der er steget knapt så meget eller måske ligefrem faldet. Derved fastholdes den oprindelige aktivfordeling. I praksis indebærer det ofte, at der flyttes kapital fra aktier til obligationer, da aktier historisk – og 2015 blev ingen undtagelse – har leveret det højeste afkast, og dermed med tiden vil skævvride porteføljens oprindelige aktivfordeling, og øge risikoen utilsigtet.

Delte meninger

Selvom om mange investorer har fået øjnene op for behovet for rebalancering, er der delte meninger om, hvor ofte det bør det ske. Nogle argumenterer for, at rebalancering udføres med meget korte intervaller, sågar endda dagligt for nogle, mens det i praksis hverken er muligt eller nødvendigt for de fleste private investorer.

En god tommelfingerregel er derimod, at private investorer bør gennemgå porteføljens sammensætning en til to gange om året, eksempelvis omkring årsskiftet, og vurdere behovet for en rebalancering.

Ved sådan en gennemgang bør man kun foretage sig yderligere, hvis porteføljens overordnede aktivfordeling eksempelvis har bevæget sig 5-10 pct. væk fra den oprindelige fordeling. Man bør benytte lejligheden til at se nærmere på den overordnede allokering mellem f.eks. aktier og obligationer, men også niveauet under som f.eks. regionalt, kreditkvalitet, sektorer m.m.

Alt efter markedsudviklingen inden for hver af aktivklasserne kan den oprindelige fordeling i porteføljen være skævvredet og dermed have påvirket den ønskede risikoeksponering.

Alene kursstigningerne på danske aktier i år vil sandsynligvis betyde, at mange investorer nu har flere hjemlige aktier i porteføljen end det måske var intentionen.

Inden det er relevant at tale om rebalancering, forudsætter det, at man har gjort sig visse overvejelser om sammensætningen af porteføljen, og ikke mindst fordelingen mellem forskellige aktivklasser.

Overvej byggeklodserne

Hos Morningstar inddeler vi investeringsfonde i kategorier efter fondenes investeringsfokus. Morningstar kategorierne kan derfor betragtes som byggeklodser, når en portefølje skal sammensættes.

Ved opbygningen af porteføljen bør man først og fremmest afgøre, hvilke typer aktiver der skal indgå. Helt overordnet er det fordelingen mellem aktier og obligationer, men også mere specifikt hvilke typer der skal med i porteføljen. Som dansker er det oplagt, at en del af aktieporteføljen investeres i danske aktier, og fonde med dette fokus er placeret i kategorien Danmark – aktier, hvor det er muligt at sammenligne de enkelte fonde.

Et godt udgangspunkt

Det samme gør sig gældende for globale aktier, aktier fra de nye markeder og de forskellige typer obligationer. Næsten uanset hvilken aktivklasse man søger, kan Morningstar-kategorierne være et fornuftigt udgangspunkt til at finde sammenlignelige fonde inden for forskellige investeringsområder.

Om man lader den overordnede fordeling mellem porteføljens aktiver (aktier, obligationer og kontanter) afvige med 5 eller 10 pct., inden der skrides til handling, er et spørgsmål om temperament og investeringshorisont.

Er man en investor med lang investeringshorisont, kan det være tilstrækkeligt at rebalancere, hvis aktivallokeringen bevæger sig 10 pct. over eller under de oprindelige mål.

Er man derimod en mere forsigtig investor med kortere tidshorisont, vil det måske være mere oplagt at være hurtigere ude – det kunne eksempelvis være, når en aktivklasse bevæger sig uden for et 5 pct.-interval.

Har man brugt tiden på at opbygge en fornuftig portefølje med et risikoniveau tilpasset ens investeringshorisont, så er det også vigtigt at bruge tid på at vedligeholde porteføljen.

NIKOLAJ HOLDT MIKKELSEN CFA, chefanalytiker, Morningstar