Flertal: Nej til kommunalt finansieret fodboldstadion i Aarhus
Godt 62 pct. af aarhusianerne mener, at det ikke er en kommunal opgave at bygge et fodboldstadion til AGF.
Aarhus Kommune skal ikke være alene om at finansiere et fodboldstadion i Aarhus. Det mener et flertal af aarhusianerne, viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for JP Aarhus.
62,4 pct. svarer nej
til spørgsmålet: »Mener du, at det er en kommunal opgave at finansiere opførelsen af et nyt fodboldstadion i Aarhus?«, mens 28,9 pct. siger ja. Resten ”ved ikke”.
Tidligere på året estimerede entreprenørfirmaet MT Højgaard, at et fodboldstadion med plads til 18.000 mennesker vil koste omkring 300 mio. kr. på den plads, hvor det nuværende Aarhus Stadion ligger.
For venstres politiske leder i Aarhus Byråd, Bünyamin Simsek, kommer målingen ikke som en overraskelse. Han kan godt forstå, at folk mener, at det ikke er kommunens opgave at finansiere et helt nyt fodboldstadion. Men han mener samtidig, at kommunen skal lytte til, at AGF siger, at der er behov for at gentænke løsningen i Marselisskoven.
»Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at det skal være en kommunal finansiering. Jeg har sagt, at jeg ikke har noget imod, at kommunen går med ind i finansieringen for at skabe en løsning, for det er jo sådan set os, der ejer stadion,« siger Bünyamin Simsek, der peger på, at finansieringen af et nyt fodboldstadion kan ske gennem salg af byggeretter fra arealet omkring stadion.
Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) mener, at Aarhus fortjener et fodboldstadion, men at finansieringen skal løftes i flok.
»Hvis man siger, at det udelukkende er kommunen, så er det klart, at folk siger nej. Man kan ikke få byrådet til at sige, at det skal vi bare gå i gang med, men det er en opgave, der skal løftes af flere aktører, herunder erhvervsliv, investorer, AGF og en eventuel folkeaktie. De er jo så mange, der støtter AGF og fodbolden,« siger han.
Side 8-9