Større gennemsigtighed i britiske BBC’s økonomi
Den britiske public serviceinstitution, BBC, offentliggør flere budgetdetaljer end DR. Åbenheden er betinget af en anderledes opbygning af organisationen, siger medieforskere.
Mens Danmarks Radio nægter at offentliggøre flere budgetdetaljer, end dem der allerede er tilgængelige i public service-kontrakten, har den britiske public service-institution, BBC, ingen problemer med at offentliggøre detaljer.
Også hos BBC i Storbritannien verserer debatten om fremtidens licensfinansierede public service-virksomhed, og i debatten herhjemme bliver de to institutioner ofte sammenlignet både i forhold til begreber som public service, licensfinansiering og programindhold.
Sammenligner man gennemsigtighed i økonomien, er den altså større på den anden side af Nordsøen, end den er hos DR, og det skyldes bl.a., at BBC bliver styret på en helt anden måde, forklarer medieforskere.
Flere detaljer i BBC’s økonomi bliver nemlig offentliggjort som et led i en omfattende og løbende kontrol af BBC. Hvis DR skal offentliggøre flere detaljer, skal der være en rigtig god begrundelse bag, forklarer medieforsker Frands Mortensen.
»Der er en helt anden logik i Storbritannien. Man bruger det til noget ganske bestemt, som har med hele ledelsen og styringssystemet at gøre,« siger han.
Mere kontrol i BBC
DR har en politisk udpeget bestyrelse, mens BBC gennem et mere kompliceret system er styret af en selvstændig organisation under navnet BBC Trust.
Det vil sige, at BBC har en todelt ledelse – en driftsledelse med generaldirektør Tony Hall i spidsen og derudover den uafhængige bestyrelse, BBC Trust, der i høj grad også fungerer som kontrolorgan for BBC’s public service-virksomhed.
»BBC Trust er finansieret af licensmidlerne, men er en selvstændig organisation med en selvstændig bestyrelse, der repræsenterer licensbetalernes interesser. Og det er dem, BBC først og fremmest står til ansvar overfor,« forklarer Rasmus Kleis Nielsen, medieforsker og forskningsleder på det journalistiske forskningscenter på Oxford University i England.
»Forskellen er, at de skal retfærdiggøre sig selv over for en selvstændig bestyrelse, som har et sekretariat på omkring 70 medarbejdere, hvis eneste formål er løbende at DR og BBC BBC offentliggør bl.a., hvilke udgifter der går til henholdsvis indhold og distribution for hver enkelt kanal. Derudover offentliggør BBC bl.a. udgifter til BBC Trust, bygninger, digitalisering, osv. For hver enkelt kanal offentliggør DR kun et overordnet budgettal. Desuden offentliggør DR udgifter til forskellige medieformål som sport, nyheder kultur osv. Disse tal er ikke delt ud på kanalniveau. DR har med begrundelse i radio- og fjernsynsloven afvist Jyllands-Postens aktindsigt i budgetrammer for P1. evaluere, om BBC leverer værdi for de licensmidler, som borgerne overdrager til dem. På den måde er det i BBC’s egen interesse at være noget mere gennemsigtige end mange andre public service-broadcastere. De står mere umiddelbart til ansvar løbende for en ekstern bestyrelse,« siger han.
Men det er vel også den form for kontrol, DR’s politiske bestyrelse burde udøve. Her er forskellen ifølge Rasmus Kleis Nielsen, at BBC’s selvstændige BBC Trust er mere uafhængig af politiske interesser, og desuden, at BBC Trust har et stort sekretariat, der kan bidrage til at udføre en mere omfattende kontrol end DR’s bestyrelse kan.
Men en konstruktion i stil med den, der er i BBC, tror medieforsker Frands Mortensen ikke på herhjemme.
»Jeg tror aldrig, at man ville få lavet sådan et system i Danmark, for jeg kan slet ikke forestille mig, at de danske politikere vil slippe kontrollen med DR,« siger han. Frands Mortensen peger også på, at det britiske system er omkostningstungt, og at BBC har nogle stordriftsfordele, som DR ikke har.
Ifølge Rasmus Kleis Nielsen kunne DR godt med den bestyrelse og den konstruktion, den har i dag, vælge at lægge flere budgetdetaljer frem.
»Det kræver, at man indretter sin interne proces og sine regnskabssystemer efter det. Så det er ikke nødvendigvis noget, man kan gøre fra den ene dag til den anden, men i princippet er der ikke noget til hinder for det,« siger han.
Leder, 1. sektion, side 18
Læs også ”DR P1’s mystiske millioner” og ”Politisk flertal kræver åbenhed i DR” på
jp.dk/premium