Lukket radio

generende at skulle stå til regnskab for sine handlinger, og selvfølgelig er det meget lettere at administrere, hvis man kan gøre det i det skjulte uden at blive kigget over skulderen. Ud fra den betragtning kan man da godt forstå, at ledelsen i DR ikke har nogen større lyst til at forklare offentligheden, hvorfor det skal koste 199 mio. kr. at drive DR’s P1, mens den stort set tilsvarende radiokanal Radio24syv kan gøre det for 91 mio. kr. om året. Under halvdelen. En forskel på 108 mio. kr.

Forskellen er så stor, at det virker direkte påfaldende, og selvfølgelig er det ikke holdbart, at en mastodontinstitution, som oven i købet drives for tvangsudskrevne skatteyderpenge, således driver sit eget hemmelighedskræmmeri.

Da en medarbejder

ved denne avis den 25. november søgte aktindsigt i P1’s overordnede budget, fik hun afslag med henvisning til radio- og fjernsynslovens bestemmelse om, at institutionen er undtaget fra aktindsigt.

Men for det første er det omdiskuteret, om undtagelsesparagraffen overhovedet kan bruges til det aktuelle afslag. En ekspert vurderer, at undtagelsesbestemmelsen tager sigte på, at DR skal have mulighed for i lighed med private medier at yde sine kilder beskyttelse samt at beskytte direkte konkurrencefølsomme oplysninger, og det er ikke sådanne oplysninger, der er blevet bedt om. Det spørgsmål har JyllandsPosten nu bedt Folketingets Ombudsmand om at afklare.

For det andet ville der intet være til hinder for, at DR ud fra princippet om meroffentlighed kunne udlevere oplysninger uden at være forpligtet til det.

Ombudsmanden har udbedt sig en forklaring fra DR, og den vil vi naturligvis vende tilbage til, når afgørelsen foreligger. I mellemtiden kan vi fundere lidt over, hvorfor DR i den grad er tilbageholdende med oplysninger, når nu forskellen, på hvad to sammenlignelige radiokanaler koster, er så himmelråbende stor.

De forklaringer, som DR kommer med, er ikke overbevisende. Noget med forskellige måder at opgøre tallene på, noget med at visse andele af de øverste chefers løn forholdsmæssigt er indregnet i budgettet, noget med at offentliggørelse af oplysningerne ville kunne være til hinder for DR’s »frie og uafhængige stilling som public service-station«.

Det lyder alt sammen som søgte bortforklaringer, for hvis viljen var til stede, kunne man selvfølgelig fremlægge sammenlignelige budgettal uden på nogen måde at skade sin stilling som fri og uafhængig public service-station.

Alle politiske partiers ordførere med undtagelse af Det Radikale Venstres er da også indstillet på at pålægge DR en noget større åbenhed end den, som fremgår af public service-kontrakten.

Når der er så stor

forskel på udgiftsniveauet på sammenlignelige kanaler, er det en nærliggende tanke, at der på den dyreste kanal er en del overflødig administration og dobbeltadministration, ikke mindst til dyre ledelsesfunktioner.

Det er også en nærliggende tanke, at der generelt sløses lidt vel voldsomt med udgifterne. At man tager lidt let på det, når nu stationen er finansieret gennem tvangsudskrivninger, som kommer pr. automatik og uden sammenhæng med, hvilken vare man leverer.

Hvis DR skulle mene, at dette er urimelige antagelser og insinuerende hypoteser, vil man let kunne mane dem i jorden ved at lægge tallene frem. Medmindre man da virkelig mener, at man har noget at skjule.