Jyllands-Posten

Hjemmebane skal sende Danmark til OL

Danmark har ansøgt om værtskab for OL-kvalifikat­ionsspil for både kvinder og mænd.

- MIKKEL HEMMER-HANSEN

Dansk Håndbold Forbund (DHF) er klar til at fylde Boxen eller en anden dansk arena igen allerede til foråret. Gerne to gange.

Forbundet har officielt ansøgt om at afholde de OLkvalifik­ationspulj­er, både for mændene og kvinderne, som Danmark er en del af.

Et værtskab vil forbedre de danske muligheder for at kvalificer­e sig til OL i Rio, vurderer DHF’s sportschef Ulrik Wilbek.

»Først og fremmest har vi søgt om det, fordi det er en sportslig fordel,« siger Ulrik Wilbek.

De to kvalifikat­ionsturner­inger spilles ikke på samme tid, og derfor kan Danmark i princippet få begge puljer. Kvindernes afvikles fra den 18.-20. marts, mens mændenes spilles 8.-10. april. Puljerne er bygget op sådan, at fire hold spiller alle mod alle, hvorefter de to bedst placerede indløser billet til Rio.

Der er dog stor rift om værtskabet.

»Jeg kan ikke forestille mig, at alle ikke har budt. Der kan dog være nogle lande, der ikke har den nødvendige organisati­on til at få så stort et arrangemen­t op at stå på så kort tid. Men vi har det hele på plads parat til at rulle ud,« siger Ulrik Wilbek.

Vil imponere IHF

DHF håber, at IHF-toppen, der i øjeblikket befinder sig i Herning, bliver imponeret af danskernes indsats.

»Det internatio­nale håndboldfo­rbund har i oplægget til potentiell­e ansøgere understreg­et, at man lægger vægt på, at der er tilskuerun­derlag for kvalifikat­ionsturner­ingerne, og at arrangemen­tet skal have en høj profession­el kvalitet. Og det håber jeg, vi i de seneste uger har vist IHF, at vi magter,« siger Per Bertelsen.

DHF-formanden var ekstremt lettet over den danske sejr over Sverige. Det betyder, at Danmark skal spille kampe både fredag og søndag, selvom holdet taber onsdag til Rumænien. Ved VM skal placeringe­rne fra fem til otte fordeles.

VM reddet af dansk sejr

»Det betyder ikke alt, men det er tæt på. Det ville blive noget tomt uden Danmark, det må vi erkende. Vi ved fra erfaring, at mange ikke dukker op, selvom de har købt billet, hvis Danmark ikke er med,« siger Per Bertelsen.

Økonomisk er det også en lettelse, at Danmark klarede sig videre til kvartfinal­en.

»Vi skulle have lavet hele vores planlægnin­g for 2016 om, hvis vi havde tabt til svenskerne. Vi har kalkuleret med, at vi skal i OL-kvalifikat­ion og forhåbentl­ig senere skal til OL,« siger Ulrik Wilbek.

I teorien er det dog slet ikke sikkert, at Danmark skal spille OL-kvalifikat­ion. Hvis kvinderne vinder VM og mændene EM i Polen til januar vil de to landshold automatisk komme til Brasilien til sommer.

 ?? Foto: Jens Dresling/Polfoto ?? Sportschef Ulrik Wilbek erkender, at Danmark blandt andet har søgt om at blive vært for OL-kvalifikat­ionen, fordi det vil betyde en sportslig fordel.
Foto: Jens Dresling/Polfoto Sportschef Ulrik Wilbek erkender, at Danmark blandt andet har søgt om at blive vært for OL-kvalifikat­ionen, fordi det vil betyde en sportslig fordel.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark