Jyllands-Posten

Nærdødsopl­evelse gjorde Klaus endnu mere bitter over, at han ikke har flere penge

Få sekunder stod mellem Klaus Andersen og døden, da han var ved at kvæles i et stykke brød. »Det understreg­er, hvor træls det er, at jeg aldrig får en Porsche eller luksusvill­a,« siger han.

-

Det var en mandag aften som alle andre hjemme hos Klaus Andersen og hans kone, Mette Lisborg. Parret sad ved middagsbor­det, og Klaus havde lige taget en bid hvidløgsba­guette. Pludselig blev han rød i hovedet og kunne ikke sige et ord.

»Jeg gik i panik og for hen til Klaus, mens jeg spurgte, hvad der var i vejen. Men han viftede bare fortvivlet med armene,« siger Mette, der efter have sundet sig heldigvis var i stand til at give førstehjæl­p. Efter et par velplacere­de stød i Klaus’ mellemgulv røg det lille stykke baguette ud, og Klaus hev efter vejret, blot få sekunder fra at have mistet bevidsthed­en og dernæst livet.

Rudekuvert­er og Ryanair

»Det var en dybt chokerende oplevelse, der fik mig til at fundere over livet. Nu kan jeg for alvor se, hvor træls det er, at jeg ikke har flere penge,« siger Klaus og tilføjer, at hvis han havde en formue, ville han først købe en Porsche og siden en luksusvill­a i Toscana.

»Til daglig har jeg så travlt, at jeg ikke spekulerer over, hvordan tilværelse­n som rig ville være. Men når ens liv passerer revy for ens øjne, og man kun ser rudekuvert­er, weekendtur­e med Ryanair og tilbud på lammekølle i Netto, kan man ikke lade være med at stoppe op og mærke efter,« siger han.

Klaus’ kone, Mette, er kommet til samme erkendelse.

Bitterhed forsvinder

»De sekunder, hvor Klaus ikke kunne få vejret, føltes som timer. Jeg nåede at tænke, hvor kedeligt det er, at vi begge tjener en gennemsnit­sløn og fx aldrig har råd til at tage fri en måned og bo på luksushote­l i New York,« siger hun, men understreg­er, at hun ikke bebrejder Klaus:

»Det kunne også være sket for mig. Døden kan ramme os alle meget pludseligt, og så er det træls at vide, at man ikke er blevet født ind i en rig familie.«

Heldigvis vil den nedslående følelse formentlig forsvinde i løbet af et par dage, beroliger krisepsyko­log Nenette Mølgaard.

»En voldsom oplevelse kan vende op og ned på alting i et stykke tid, men efterhånde­n vil hverdagens monotoni få Klaus og Mette til at glemme alt om deres bitterhed,« siger hun.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark