Den globale økonomi slingrer videre i 2016

Faldende råvarepriser trykker inflationen nedad til gavn for de vestlige forbrugere, men risikerer samtidig at presse en stribe skrantende udviklingslande mod et økonomisk kollaps.

Med en vækst på lige over 3 pct. var 2015 et halvdårligt år for den globale økonomi. Desværre bliver næste år næppe meget bedre.

Væksten i de store industrilande stiger nok en anelse til 2,5-2,7 pct. i USA, 1,71,9 pct. i EU og 0,8-1 pct. i Japan, men det er ikke prangende, og er kun muligt grundet massiv pengepolitisk stimulans – inklusiv i USA, hvor centralbanken næppe hæver renten mere end 1 pct. i løbet af året.

Problemerne for den globale økonomi vil komme fra udviklingslandene. Den gradvise opbremsning i den kinesiske økonomi fortsætter, og den vækst, der er, vil være langt mindre råvareintensiv end tidligere. Indenrigsefterspørgslen hos energi- og råvareeksportørerne fortsætter med at dykke, og udbuddet af olie vil være meget højt – også nu da sanktionerne overfor Iran lempes. Samlet set betyder det, at energi- og råvarepriser formentligt fortsætter faldet i 2016.

Der er imidlertid flere problemer for udviklingslandene. Den store joker er El Ninõ, der ser ud til at ramme hårdt. Det tropiske vejrfænomen vil påvirke monsunregnen og have afgørende indvirkning på landenes økonomi.

Risiko for hungersnød

Nogle står til at få langt mere regn end normalt, mens andre slet ingen vil se og risikerer hungersnød. Flere vil med stor sandsynlighed komme i akutte økonomiske problemer og blive nødt til at henvende sig til IMF for hjælp.

De olieeksportører, som ingen nævneværdige reserver har, får det allerhårdest. Venezuela, som også står overfor en ustabil politisk situation, hvor præsidenten har et parlament kontrolleret af sine politiske modstandere, er den mest oplagte krisekandidat.

Fare for kapitalflugt

Det største spørgsmålstegn i Latinamerika er Brasilien. Landet vil givetvis miste sin investment grade-kreditvurdering, hvilket nemt starter en decideret kapitalflugt fra landet og yderligere forværrer en allerede historisk dyb recession – alt sammen lige op til OL i Rio.

I Asien vil den manglende kinesiske efterspørgsel ramme landene i frihandelsområdet Asean hårdt.

Det store spørgsmål er også, hvad der sker med den kinesiske yuan. Kinesiske opsparere og investorer presser enormt på for at trække penge ud af landet, dels for at diversificere og dels for at beskytte sig mod yuanens forventede kursdyk. Og da IMF har optaget yuanen i sin såkaldte kurv af reservevalutaer, tvinges den kinesiske regering til i højere grad at lade markedet bestemme kursen. Scenen er sat for kursfald, og usikkerheden drejer sig reelt om, hvor meget det bliver.

Det vil tvinge andre asiatiske lande til at devaluere for at fastholde konkurrenceevnen.

Den amerikanske dollar vil altså fortsat stå uhyre stærkt, og langt de fleste valutaer fra emerging markets svækkes yderligere.

Næste år bliver samlet set et jævnt, men volatilt år for den globale økonomi, hvor industrilandenes fortsatte økonomiske normalisering (igen) vil opvejes af en yderligere forværring af situationen i resten af verden.

JACOB FUNK KIRKEGAARD seniorforsker ved Peterson Institute of International Economics i Washington DC

Nu har du adgang til det nye digitale forum for erhvervsdebat på finans.dk. Følg landets skarpeste skribenter i sektionen opinion på

forsiden af

Finans Live.