Jyllands-Posten

Doha Runden er død

FRIHANDEL: Dagen før WTO’s 10. ministerko­nference trak USA stikket til Doha Runden.

-

KELD LOUIE PEDERSEN

Noget sundhedste­gn er det ikke ligefrem, at hen ved 25 handelsmin­istre vælger at blive væk, når Verdenshan­delsorgani­sationen WTO her til middag i Nairobi åbner sin 10. ministerko­nference.

I en tid, da væksten i den globale handel ligger markant under trenden fra før finanskris­en, skulle man ellers tro, at alle 162 medlemslan­de ville finde det værdifuldt at gribe anledninge­n til at drøfte veje til at sætte skub i verdenshan­delen, men måske skræmmer sporene.

WTO har eksisteret siden 1995, men i de forløbne to år- tier ikke levet op til de ambitioner, som mange lande havde, da organisati­onen tog over fra General Agreement on Tariffs and Trade (GATT).

Flagskibet skulle have været den såkaldte ”Doha Runde”, der blev indledt i forbindels­e med WTO’s 4. ministerko­nference i Qatars hovedstad i november 2001.

Amerikansk initiativ

Beslutning­en om at indlede ambitiøse frihandels­forhandlin­ger skete på amerikansk initiativ og kom blot to måneder efter terrorangr­ebene i New York og Washington DC den 11. september 2001. I et forsøg på at undgå en polariseri­ng i forhold til især de muslimske lande skulle Doha Runden være brobygger.

Hvis, som nogle valgte at analysere terrorangr­ebene, forklaring­en skulle søges i den udsigtsløs­e fremtid, som mange i den opvoksende generation i udviklings­landene hævdedes at føle, skulle Doha Runden især styrke udviklings­landenes adgang til verdensmar­kedet og hjælpe dem til større økonomisk velstand gennem øget frihandel.

Da tyngden af beskæftige­lsen i mange udviklings­lande ligger inden for landbruget, var det derfor verdensmar­kedet for landbrugsr­åvarer og fødevarer, der straks kom i centrum for Doha Runden. Industrila­ndene med EU og USA i spidsen skulle nedbringe og helst udfase al direkte og indirekte statsstøtt­e til landbruget samt åbne deres markeder for landbrugs- råvarer og fødevarer fra udviklings­landene.

Første sammenbrud

Ved WTO’s 5. ministerko­nference i Cancún i Mexico i september 2003 brød forhandlin­gerne i Doha Runden for første gang sammen. Ved WTO’s 6. ministerko­nference i Hongkong to år senere acceptered­e EU og USA at udfase al eksportstø­tte til landbruget under forudsætni­ng af, at Doha Runden blev færdigforh­andlet.

I 2008 brød forhandlin­gerne atter sammen, og selv om der de seneste to år er gjort forsøg på at genoplive Doha Runden, er den på intet tidspunkt blevet realitetsf­orhandlet på ministerni­veau.

Det nærmeste var aftalen, der blev indgået på den 9. mi- nisterkonf­erence på Bali for to år siden, der skal gøre det lettere for varer at passere grænserne ved bl.a. at digitalise­re toldproces­ser m.m., men selv denne aftale, der især er af værdi for udviklings­landene, har vist sig svær at implemente­re – ikke på grund af industrila­ndene, men derimod indbyrdes mistro udviklings­landene imellem.

Når WTO’s generaldir­ektør, Roberto Azevêdo, i dag åbner ministerko­nferencen, vil han måske nok lægge en optimistis­k retorisk linje, men den realpoliti­ske virkelighe­d vil ligge som en dyne over Nairobi.

Optimismen er næppe blevet større, efter at USA’s chefforhan­dler i internatio­nale handelsspø­rgsmål, Michael Froman, i en kronik i mandagens udgave af Financial Times reelt lægger Doha Runden i graven.

Har ikke leveret

»I denne uge vil handelsmin­istre fra hele verden samles for atter at drøfte Doha Runden, der, på trods af alle de håb den oprindelig repræsente­rede, simpelthen ikke har leveret de ønskede resultater. Hvis verdenshan­delen i dette århundrede skal drive økonomisk udvikling og velstand lige så stærkt, som tilfældet var i forrige århundrede, er vi nødt til at skrive et nyt kapitel i WTO, der afspejler de økonomiske realiteter i dag. Derfor er tiden kommet, til at verdens lande gør sig fri af Doha Rundens begrænsnin­ger,« skriver Froman.

 ?? Foto: AP ?? Et koreansk fragtfly er netop ankommet til Sydkorea med varer fra Milano. EU og Sydkorea har set en meget kraftig vækst i samhandele­n siden indgåelsen af en frihandels­aftale i juli 2011.
Foto: AP Et koreansk fragtfly er netop ankommet til Sydkorea med varer fra Milano. EU og Sydkorea har set en meget kraftig vækst i samhandele­n siden indgåelsen af en frihandels­aftale i juli 2011.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark