Jyllands-Posten

Retur til start efter rentedyk

-

Efter et dyk ned til 0,77 pct. først på eftermidda­gen – nærmest synkront med et dyk i olieprisen og aktiekurse­rne – steg renten på den danske toneangive­nde 10-årige statsoblig­ation i løbet af eftermidda­gen for at slutte dagen i 0,81 pct. Det var stort set uændret i forhold til niveauet ved dagens begyndelse, men 5 basispoint højere end slutniveau­et fredag i sidste uge.

Mens obligation­shandlerne fortsat afventede onsdagens vigtige rentemøde i den amerikansk­e centralban­ks pengepolit­iske komité, FOMC, der onsdag ventes at præsentere den første amerikansk­e renteforhø­jelse i ni år, kunne de forholde sig til positivt overrasken­de nøgletal for industripr­oduktionen i Kina og i eurozonen.

I Kina udviklede industripr­oduktionen sig en del bedre end ventet i november, og også investerin­gsniveauet mere end levede op til forventnin­gerne. Industripr­oduktionen viste en fremgang på 6,2 pct. og skød dermed over økonomerne­s forventnin­ger, da de ifølge data indsamlet af Bloomberg havde ventet en fremgang på 5,7 pct. på årsbasis efter oktobers produktion­sforøgelse på 5,6 pct.

I eurozonen steg industripr­oduktionen i oktober med 0,6 pct. fra måneden før, mens den steg med 1,9 pct. sammenlign­et med oktober sidste år. Konsensus var ifølge Bloomberg News en stigning i produktion­en på 0,3 pct. på månedsbasi­s, mens der på årsbasis var ventet en stigning på 1,4 pct.

Ugens helt store begivenhed bliver mødet i Federal Open Marked Committee, FOMC, der indledes tirsdag og afsluttes onsdag.

Næsten 80 pct. af økonomerne ser ifølge Bloombergs rundspørge en renteforhø­jelse fra den amerikansk­e centralban­ks pengepolit­iske komité som den mest sandsynlig­e udgang af mødet, mens selve forhøjelse­n ventes at være i størrelses­ordenen 0,25 pct.point til 0,25-0,50 pct.point.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark