Omprioritering

Et af de mest skamredne begreber i den løbende debat om den offentlige sektor er ”besparelser”.

Alt for ofte er der reelt ikke tale om at skulle spare penge, men alene at udgifterne i den nærmeste fremtid i kroner og øre ikke får lov til at stige helt så meget som ønsket.

Det er da også i dette lys, at man skal bedømme det såkaldte sparekatalog, som Aarhus Kommune har sendt i høring. Baggrunden er, at kommunerne hvert år i perioden 2016 til 2019 skal aflevere et såkaldt omprioriteringsbidrag på 1 pct. til staten. Derved får staten 2,4 mia. kr., hvoraf de 1,9 mia. kr. dog tilbageføres til kommunerne igen.

Denne flytten rundt på skatteydernes penge skal give regeringen et beløb, som den sammen med et flertal i Folketinget kan øremærke bestemte formål i kommunerne. Ret beset er der tale om endnu et indgreb i det kommunale selvstyre, men hvad enten man kan lide det eller ej, sidder Folketinget med lovgivningsmagten og via bloktilskuddet på en solid del af kommunernes indtægtsgrundlag, og omprioriteringsbidraget er én af de muligheder, som landspolitikerne har for direkte at blande sig i kommunernes udgiftsprioriteringer.

Siden folketingsvalget i juni har det røde byrådsflertal med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen udfoldet store bestræbelser på at få omprioriteringsbidraget til at ligne en massakre på kommunens økonomi. Virkeligheden er imidlertid, at kommunerne i 2016 netto skal aflevere cirka en halv milliard kroner til staten svarende til 0,2 pct. af de kommunale budgetter. Til sammenligning svarer det til, at en familie med et månedligt rådighedsbeløb på 10.000 kr. skal undvære 20 kr.

I det private erhvervsliv er det dagligdag at skulle foretage budgettilpasninger. Denne disciplin har endog være særdeles nærværende under de seneste seks år med økonomisk stagnation i Danmark.

Byrådsflertallet i Aarhus Kommune er kendetegnet ved et stort set totalt fravær af erfaring fra det private erhvervsliv, hvad tilgangen til økonomi i høj grad bærer præg af – ellers ville borgerne aldrig have hørt så mange jeremiader over sølle 0,2 pct. Aarhus Kommunes udgiftsbudget for 2016 er på 28,2 mia. kr., og selv om en del af dette beløb er overførselsindkomster, som byrådet kun har ringe indflydelse på, er det tankevækkende, at der ikke lægges op til en strukturreform af kommunens økonomi, der strukturelt bringer især administrationen ned på et anderledes bæredygtig niveau end i dag.

Et stringent ansættelsesstop i alle funktioner uden direkte borgerberøring vil være effektfuldt i samspil med at flytte flest mulige opgaver fra den offentlige til den private sektor.

Forslagene til budgettilpasninger fra de enkelte magistratsafdelinger følger langt hen ad vejen den klassiske grønthøstermetode, der traditionelt er administrationens forsøg på selv at blive ramt mindst muligt.

I stedet for polemisk jammer vil byrådet stå sig ved at gå anderledes kontant til værks og skabe en struktur, der ikke får det til at lyde som en katastrofe at skulle afse 0,2 pct.