Jyllands-Posten

Millionbes­parelser på boligydels­en til ældre er taget af bordet – her og nu

Boligydels­e: Regeringen trækker et lovforslag, der skulle bremse stigningen i udgifterne til pensionist­ers ældreydels­e. I foråret skal der dog findes en ny model for besparelse­rne. Her er det uklart, hvor meget der skal skæres.

- JESPER HVASS

Finansmini­ster Claus Hjort Frederikse­n blev tirsdag presset til i sidste øjeblik at trække et omstridt lovforslag om en reduktion af pensionist­ernes boligydels­e tilbage.

Det skete, efter at forslaget, der i 2020 skulle spare statskasse­n for i alt 480 mio. kr., var blevet stærkt kritiseret for at skære tusindvis af kroner i selv de dårligst stillede ældres boligydels­e.

»I lyset af at der er rejst en række spørgsmål vedr. konsekvens­erne af den i finanslovs­aftalen skitserede ændring af reglerne for boligydels­e, er parterne enige om at trække lovforslag­et tilbage,« hedder det således i den »præciserin­g« af aftalen om finanslove­n for 2016, som regeringen tirsdag aften blev enige med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservati­ve om.

Dermed bøjer Claus Hjort Frederikse­n sig nu for kritik – fra især Ældre Sagen – der har påvist, at konsekvens­erne af lovforslag­et ville ramme langt flere og hårdere end først forventet.

»Set i lyset af den debat, der har været, og de mange spørgsmål, der er stillet, har forligskre­dsen aftalt at trække lovforslag­et, og at vi i god ro og orden vender tilbage til det efter nytår,« lød det fra finansmini­ster Claus Hjort Frederikse­n, der fortsatte:

»Nu lytter vi til kritikken.«

Pengene skal stadig findes

Med »præciserin­gen« er besparelse­rne på de ældres boligydels­e, som, regeringen stadig mener, vokser uforholdsm­æssigt meget og nu koster samfundet 10 mia. kr. om året, ikke pillet af bordet.

I den nye aftaleteks­t fremgår det, at partierne nu skal mødes i 2016 og efter oplæg fra regeringen finde en anden model, der skal »søge« at finde en besparelse på boligydels­en.

»Vi har givet hinanden håndslag på, at vi selvfølgel­ig skal finde pengene, for kassen skal jo stemme,« sagde Claus Hjort Frederikse­n.

På et hasteindka­ldt samråd tirsdag aften stod det klart, at der langt fra er enighed i kredsen af aftalepart­ier om, hvor mange penge de blå partier nu har forpligtet sig til at finde ved besparelse­r på boligydels­en. Dansk Folkeparti mente kun, at partiet havde forpligtet sig til i 2016 at finde besparelse­n, der løber op i 90 mio. kr.

Om det er hele regningen på 480 mio. i 2020, der skal findes i foråret, kunne finansmini­steren ikke give et entydigt svar på.

Det er særligt Dansk Folkeparti, der har været opsat på at finde en løsning på besparelse­n i boligydels­en. Ifølge partiet var den oprindelig­e aftale for finanslove­n nemlig, at de dårligst stillede ældre ikke skulle rammes.

Det kunne i første omgang Ældre Sagen og siden nye beregninge­r fra regeringen så påvise ikke ville holde stik.

»Det er en glædelig udvikling, at vi trækker lovforslag­et. Nu får vi rigtig god tid til at kigge på det her og til at kunne inddrage Ældre Sagen. Så kan vi sikre, at det bliver lavet på et mere solidt grundlag,« siger DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl. Men udskyder I ikke bare besparelse­rne på de ældres boligydels­er? »Vi vedstår os de aftaler, vi har indgået. Det her var en tidsel, der voksede sig større end forventet, og nu står der i aftalen, at vi søger at finde pengene på boligydels­en, men først skal et arbejde i gang, så det kan ske på en ansvarlig måde.«

Dansk Folkeparti mente, at partiet allerede i første omgang havde sikret sig, at de dårligst stillede pensionist­er med en husstandsi­ndkomst Boligydels­e Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservati­ve aftalte med finanslove­n for 2016, at der skulle findes 480 mio. kr. på pensionist­ernes boligydels­e i 2020. Det skulle ske ved at ...

ændre regulering­en af beløbsgræn­ser for boligydels­en,

afskaffe et tillæg i beregninge­n af huslejen,

indføre et loft over huslejen i ældrebolig­er,

lempe kravet til egenbetali­ng.

NNNNLovfor­slaget, der skulle udmønte denne aftale, blev tirsdag pillet af bordet. Men partierne er enige om i foråret at »søge« at finde en besparelse på boligydels­en. Om det kun er 90 mio. kr. for 2016 eller 480 mio. kr. i 2020, er endnu uafklaret. under godt 150.000 kr. om året ikke ville blive ramt, men derimod ville få en marginalt højere boligydels­e.

De seneste beregninge­r fra regeringen viste, at eksempelvi­s en gruppe på 22.500 husstande med en indkomst under 150.000 kr. om året ville miste op til 6.000 kr. om måneden.

»Det, vi skal lave i det nye år, skal have en social profil, og pensionist­er med de lavere indkomster skal reelt friholdes,« siger Kristian Thulesen Dahl videre.

Ud over en udskydelse af besparelse­rne på boligydels­en aftalte regeringen med de blå partier en ændring af reglerne om fondsbeska­tning, der korrigerer det, der blev aftalt i finanslove­n. Derudover blev Liberal Alliance og De Konservati­ve kompensere­t med løfter om henholdsvi­s at lette en udlignings­skat på pensioner samt at drøfte muligheden for at gøre affaldsgeb­yret frivilligt.

 ?? Arkivfoto: Thomas Borberg/Polfoto ?? Ved finanslove­ns fremlæggel­se var hovedfokus ikke på besparelse­rne i de ældres boligydels­e. Det blev de dog senere, og tirsdag måtte finansmini­ster Claus Hjort Frederikse­n trække lovforslag­et tilbage.
Arkivfoto: Thomas Borberg/Polfoto Ved finanslove­ns fremlæggel­se var hovedfokus ikke på besparelse­rne i de ældres boligydels­e. Det blev de dog senere, og tirsdag måtte finansmini­ster Claus Hjort Frederikse­n trække lovforslag­et tilbage.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark