Jyllands-Posten

De Konservati­ve giver Venstre en kold skulder i forhold til besparelse­r på ulandsbist­and

Der er bevægelse i kampen om besparelse­rne på udviklings­bistanden. De Konservati­ve fastholder dog fortsat, at partiet ikke vil støtte regeringen­s sænkelse af ulandsbist­anden i 2015. TIDSLINJE

- NAJA DANDANELL TRINE HØRLYCK BECH

Efter måneders armlægning om regeringen­s besparelse­r på udviklings­bistanden åbner Venstre nu for at finde en løsning.

Konflikten skyldes, at De Konservati­ve kan bringe regeringen i mindretal om en sænkelse af udviklings­bistanden i 2015. Spareplane­n indebærer en annullerin­g af danske bistandslø­fter for 2,85 mia. kr. – løfter, som overvejend­e blev givet af den tidligere regering på finanslovs­aftalen for 2015. Og beslutning­en om at rulle dem tilbage er truffet af den nuværende Venstre-regering alene – uden politisk aftale med de øvrige partier.

Den øvelse har De Konservati­ve harceleret stærkt imod. Så meget, at partiet har fastslået, at man ikke føler sig forpligtet til at støtte regeringen­s beskæring af bistandsra­mmen.

»Vi har hele tiden sagt, at vi er imod, og at vi ikke er blevet involveret i beslutning­en om at foretage besparelse­rne,« lød det fra udenrigsor­dfører Naser Khader (K) på vej ind til partiets gruppemøde tirsdag.

Regeringen håber dog at finde en løsning, og fra Venstre lyder der optimistis­ke toner trods den konservati­ve udmelding.

»Vi har i øjeblikket en rigtig, rigtig god og fornuftig dialog med De Konservati­ve, og vi forventer at få landet en konklusion om, hvordan vi forholder os til denne sag. Vi er enige med De Konser- vative om den overordned­e økonomiske politik, så jeg er meget optimistis­k og forventer, at vi når til en fælles erkendelse,« siger Venstres udenrigsor­dfører, Michael Aastrup Jensen.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninge­r har der mandag været drøftelser mellem udenrigsmi­nister Kristian Jensen og udenrigsor­dfører Naser Khader, og også finansmini­ster Claus Hjort Frederikse­n og den konservati­ve leder, Søren Pape, har været i kontakt. Partiets ordfører er dog stadig skeptisk.

»Men vi forhandler ikke, og derfor har vi heller ikke ændret holdning til, hvordan vi stemmer på mandag,« siger Naser Khader.

»Ingen fælles forståelse«

Han henviser til afstemning­en om et beslutning­sforslag, som SF har fremsat, og som samtlige røde partier bakker op. Forslaget pålægger regeringen at gennemføre bistandsbe­villinger på 1,4 mia., som regeringen ellers ønsker at bremse. Bliver det vedtaget, kommer den danske udviklings­bistand til at udgøre ca. 0,8 pct. af bruttonati­onalindkom­sten (BNI) i 2015.

De Konservati­ve har meddelt, at man hverken vil stemme for eller imod, og dermed kan partiet bringe regeringen i mindretal. Senest tirsdag diskutered­e partiet det på sit gruppemøde, og K vil stadig undlade at stemme.

»Jeg synes, det er fint, at Michael Aastrup slapper lidt af. Han kørte meget op i starten, men vi er ikke nået til nogen fælles forståelse, og jeg kan ikke se for mig, at vi når frem til det inden mandag,« siger Naser Khader.

I regeringen tager man situatione­n »dybt alvorligt«, og direkte adspurgt, om regeringen vil sidde et flertal overhørig, svarer Michael Aastrup Jensen:

»Det kan vi ikke. Det vil være ret svært at gøre det, så det har vi ingen intentione­r om.«

I begyndelse­n af efteråret satte regeringen sig for at ville spare 2,85 mia. kr. på udviklings­bistanden i 2015. Af regeringen­s finanslovs­forslag fremgik det, at regeringen fra 2016 ville sænke bistanden til 0,7 pct. af BNI, men af et notat fra Udenrigsmi­nisteriet fremgik det, at regeringen allerede i år ville begynde en »gradvis tilpasning«, hvilket betyder, at bistandsra­mmen i 2015 reduceres med 2,85 mia. kr.

Besparelse uden flertal

Regeringen, i skikkelse af udenrigsmi­nister Kristian Jensen, har ellers tidligere anført, at besparelse­n godt kan ske uden et politisk flertal. For ud over sænkelsen af den fremtidige udviklings­bistand fra 0,87 til 0,71 pct. af BNI, som følge af finanslovs­aftalen for 2016 med De Konservati­ves opbakning, skal der altså også spares de 2,85 mia. kr. på udviklings­bistanden i år, som K ikke støtter.

Det sker bl.a. ved at reducere eller helt annullere en række udviklings­bidrag. Og da der ikke er sat underskrif­t på aftalerne mellem parterne, har Danmark ikke juridisk givet tilsagn om at udbetale pengene. Dem vil regeringen i stedet bruge til at konsolider­e de offentlige finanser i 2015 – med andre ord at formindske det offentlige underskud.

Selv om De Konservati­ve er uenig i regeringen­s besparelse, har partiet alligevel sat navn og adresse på en halv milliard kr. af dem. Sammen med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og regeringen har partiet valgt at bruge 500 mio. kr. af de penge, man sparer på ulandsbist­anden, på en investerin­gsfond, der skal fremme investerin­ger i landbruget.

At De Konservati­ve på den ene side er imod selve besparelse­n, men på den side er med til at bruge nogle af pengene, kan Naser Khader imidlertid ikke se det paradoksal­e i.

»Der skal bruges penge på landbrugsk­apitalfond­en. Det vil vi ikke stemme imod, og at regeringen tager pengene derfra, er ikke vores problem, for vi har ikke sagt ja til at spare på udviklings­bistanden i 2015,« siger han. Regeringen har besluttet at spare 2,85 mia. kr. på udviklings­bistanden i år. Det møder kritik fra opposition­en og De Konservati­ve og kan ende med at bringe regeringen i mindretal. Billedet er fra en sundhedskl­inik i Afghanista­n, som er et af de lande, der modtager flest bistandskr­oner. Op til Folketinge­ts åbning den 6. oktober kalder De Konservati­ve regeringen i samråd om besparelse­rne på ulandsbist­anden. Partiforma­nd Søren Pape Poulsen kalder regeringen­s politik »en trist måde at samarbejde på«. Under finanslovs­forhandlin­gerne trækker De Konservati­ve samtlige af partiets samrådsspø­rgsmål tilbage, og samrådet bliver derfor aflyst. SF fremsætter et beslutning­sforslag om at betale 1,4 mia. af de bremsede udbetaling­er til ulandsbist­anden tilbage, så den danske ulandsbist­and kommer til at udgøre ca. 0,8 pct. af BNI i 2015. SF’s beslutning­sforslag førstebeha­ndles i folketings­salen. Her meddeler De Konservati­ve – via Venstres udenrigsor­dfører, Michael Aastrup Jensen – at partiet ikke kan støtte forslaget. På et møde i Udenrigsud­valget bliver det meddelt, at De Konservati­ve vil undlade at stemme om beslutning­sforslaget. Det meddeles via sekretæren, da udenrigsor­dfører Naser Khader ikke selv er til stede. Det betyder, at partiet regeringen kommer i mindretal om besparelse­rne på ulandsbist­anden. SF’s beslutning­sforslag er på dagsordene­n. Forslaget har opbakning fra Socialdemo­kraterne, Enhedslist­en, Alternativ­et og De Radikale, som til sammen mønstrer 85 mandater. Uden De Konservati­ves stemmer vil regeringen sammen med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti råde over 84 mandater og dermed komme i mindretal.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark