Derfor er forslaget om en Europæisk Grænse- og Kystvagt politisk giftig

Flere medlemslande snerrer af et forslag, der skal redde Schengen. EU-Kommissionen vil give et nyt grænseagentur magt til at rykke ud, selv om et land er imod.

BRUXELLES n fælles Europæisk Grænse- og Kystvagt, der på bare tre dage kan rykke ud i krisesituationer med op mod 1.500 grænsevagter. Også selv om det givne land selv er imod det.

EU-Kommissionen lagde tirsdag dette kontroversielle forslag på bordet, som – hvis det bliver vedtaget – vil være en milepæl i europæisk integrationshistorie.

Flere end en million flygtninge og migranter har siden nytår ulovligt krydset grænsen til Europa, og de lange kolonner af mennesker på march op igennem Balkan videre mod nord har også udstillet en ringe grænsekontrol ved de ydre grænser og grov tilsidesættelse af fælles regler.

Udspillet, som er det seneste i en lang række tyskstøttede tiltag for at få styr på flygtningekrisen, skal rette op på de svagheder. Som næstformand i kom-

Emissionen, Frans Timmermans udtrykte det, er målet at »forhindre ukontrollerbare situationer« og »styrke vores kollektive evne til at håndtere kriser, når dele af den ydre grænse kommer under pres«.

Alle 28 EU-lande har i kor sagt, at Schengens overlevelse afhænger af bedre grænsekontrol. Men planen om at kunne tilsidesætte en suveræn national beslutning lægger alligevel op til et drama og ventes at blive et hedt tema på EU-topmødet torsdag og fredag. Hvor kontroversielt er det? Det er svært at overdrive. Man behøver blot at forestille sig, hvordan danske partier ville reagere, hvis kommissionen sendte et korps på 300 grænsevagter til Danmark i seks måneder, selv om et flertal i Folketinget havde takket nej til at få hjælp.

At beskytte grænser er en del af en nationalstats kerneopgaver. Og selv om det måske ikke er realistisk, at det faktisk ville ske – de fleste lande vil sørge for selv at rette ind – kan tanken om, at kommissionen med et flertal af medlemslande i ryggen kan gøre det, skabe en giftig debat, som de i forvejen fremadstormende populistiske og nationalistiske partier med glæde vil bruge som eksempler på, at Europa går i en føderalistisk retning.

Udenrigsminister fra Polens nye nationalkonservative regering, Witold Waszczykowski, har allerede afvist idéen som »udemokratisk«, mens Sveriges udenrigsminister Anders Ygeman har understreget, at grænsekontrol er en »national kompetence«. Hvis det er så kontroversielt, hvorfor så overhovedet foreslå det? Der er flere årsager.

I dag kan EU’s fælles grænseagentur, Frontex, kun hjælpe, hvis et land selv beder om det. Men ingen gør det. I september skrev Frontex-chef Fabrice Leggeri til alle 26 medlemslande og spurgte, om de forudså behov for hjælp. Alle takkede nej. Også Grækenland og Italien, som har stået i forreste række ved tilstrømningen af flygtninge og migranter. Først efter en usagt trussel om at blive smidt ud af Schengen har Grækenland bedt om hjælp, og der arbejdes nu på at udarbejde en konkret mission.

Medlemslande har også været sløve til at stille med mandskab og udstyr til at hjælpe. Af samme grund lægger forslaget op til, at det nu i højere grad bliver obligatorisk. Schengen er også for vigtig til at lade kollapse uden kamp.

Det er en stor fordel, at borgere i Schengen kan rejse på tværs af kontinentet uden at skulle stoppe og vise pas. Mange glemmer i dag de lange køer ved grænsen på vej på ferie. I sidste uge var der en trafikprop på tværs af en tredjedel af Luxembourg på grund af paskontrol i Frankrig oven på terrorangrebene i Paris den 13. november. Vil udspillet kunne mærkes af almindelige borgere? Forslaget lægger også op til en ændring af det nuværende Schengen-grænsekodeks, så alle i fremtiden vil blive udsat for systematisk paskontrol i lufthavne, færgehavne og ved alle andre grænseovergange ind og ud af det pasfrie område.

I dag er et EU-pas en billet til at slippe hurtigere igennem paskontrolhelvede, men Paris-angrebene – som blev gennemført af fransk- og belgiskfødte jihadister – udstillede, at den praksis var en trussel mod den europæiske sikkerhed. Selv om flere af personerne var på sikkerhedsmyndighedernes observationslister, kunne de bevæge sig ind og ud af Europa. Vil det blive vedtaget? En central europæisk regeringskilde kalder det »den eneste vej«. Men andre i EU-systemet forudser, at det ender med et kompromis, som giver kommissionen mulighed for at sætte et medlemsland under stærkt pres til at tage imod hjælp, men uden at bruge tvang.

Vedtagelse kræver opbakning fra EU-Parlamentet og fra et kvalificeret flertal af medlemslande. Trods modstand fra flere lande hjælper det, at Tyskland og Frankrig allerede inden udspillet har gjort det klart, at de ønsker at gå i den retning. EU-Parlamentet har tidligere opfordret til etableringen af en europæisk grænsekontrol og ventes derfor at stille sig bag forslaget. Hvad vil det betyde for det nuværende grænseagentur, Frontex? Den Europæiske Grænseog Kystvagt vil blive udviklet af Frontex, som, hvis forslaget vedtages, frem til 2020 kan se sit budget og sin stab mere end fordoblet til henholdsvis 322 mio. euro og cirka 1.000 ansatte.

Ud over at skulle rykke ud i krisesituationer skal agenturet med hovedsæde i Warszawa også oprette et nyt overvågnings- og analysecenter med henblik på at sikre, at alle medlemmer lever op til deres ansvar for grænsen og forhindre nye kriser. Det vil dog kun være et skridt af mange flere nødvendige skridt for at løse flygtningekrisen, advarede Timmermans:

»Bedre grænsekontrol vil ikke få forældre til at stoppe med at lede efter et sikkert sted, hvor deres børn ikke bliver ofre for tøndebomber,« sagde han.