Kina inviterer indenfor til en vision om et lukket internet

Cyberspace: På en international konference vil Kinas regering sælge idéen om et cyberspace afspærret af grænsebomme. Beijing vil fastholde kontrollen, men det har økonomiske konsekvenser.

BEIJING u Wei er yderst påpasselig med, hvem han inviterer indenfor.

»Jeg kan ganske rigtigt bestemme, hvem jeg lukker ind i mit hus. De må komme ind, hvis de er venner,« siger Kinas 55-årige cyberchef.

Som ansvarlig for den kinesiske internetcensur har Lu Wei smækket døren i hovedet på en lang række vestlige internetgiganter og blokeret for deres adgang til Kinas omkring 650 mio. internetbrugere.

Facebook, YouTube, Twitter, Google og flere andre har han vist bort ved døren – angiveligt fordi de kan bruges til at sprede information, der ifølge Beijing kan så frøene til politisk uro og udfordringer for kommunistpartiet.

Som Lu Wei siger om sin dørpolitik:

»Hvis du skader Kinas interesser, Kinas sikkerhed eller Kinas forbrugere, vil vi ikke tillade dig at komme indenfor.«

Men nu har Lu Wei, leder-

Len af den kinesiske stats cyberadministration, alligevel rullet løberen ud for flere chefer fra de ellers bandlyste vestlige internetgiganter som Google, Facebook, Apple og Amazon. Sammen med flere udenlandske statsledere og ministre har Lu Wei inviteret dem med til den sceniske sydøstkinesiske kanalby Wuzhen for at deltage i World Internet Conference, en tredages affære, der starter i dag.

De vil være med til at kaste et internationalt skær over begivenheden, der er arrangeret af den samme kinesiske regering, som ifølge kritikere er godt i gang med at isolere det kinesiske internet fra omverdenen og reelt omdanne det til et intranet.

Internetsuverænitet

Konferencen er Lu Weis opfindelse og er del af Beijings indsats for at sprede det kinesiske styres syn på internettet som værende lig et fysisk territorium, der skal deles op langs nationalgrænser og kontrolleres og underlægges hvert enkelt lands regler.

Lu Wei ønsker ikke det frie, uregulerede internet. I flere taler har han gentagne gange forklaret, at den kinesiske regering ønsker »internetsuverænitet«, og det er op til ethvert land at censurere internetindhold og blokere for internetsider og internetvirksomheder, som bedømmes som »uvenlige«.

På en pressekonference i sidste uge, som optakt til denne uges internetkonference, argumenterede han for internetregler ved at sammenligne dem med den kaotiske trafik uden for sit kontor i Beijing.

»Hver bil og hver fodgænger ønsker at bevæge sig frit, og det er lige præcis derfor, der er brug for regler,« sagde Lu Wei, der tidligere i år af Time Magazine blev kåret som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer pga. hans magt over, hvad kineserne må og ikke må se på internettet.

»Frihed er vores mål og orden er midlet til at opfylde det mål,« mener han.

Kinas regering har tidligere håbet på international opbakning til sin idé om »internetsuverænitet« og landes ret til at afspærre deres internet med grænsebomme – hvilket står i kontrast til det nuværende internetsystem, der i høj grad er baseret på uhindrede informationsstrømme over grænser.

Ved denne uges internetkonference lader Kina til at kaste flere kræfter ind i forsøget på at opnå opbakning. Præsident Xi Jinping, der tidligere har beskrevet et ureguleret internet som en trussel mod kommunistpartiet, vil stå for åbningstalen på konferencen.

Hvem, der støtter op om det kinesiske syn på internettet, kan måske bedst illustreres ved, hvilke lande der sender højtstående politikere til konferencen: Der vil være premierministre fra Rusland, Pakistan, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan.

Menneskerettighedsgrupper anklager Xi Jinping for at stå bag øget kontrol og censur på internettet. Den politiske debat på internettet er blevet kastreret. Ifølge Amnesty International er Kinas internetpolitik karakteriseret ved en »ekstrem kontrol og undertrykkelse«. Og Freedom House, en amerikansk ngo, sagde i en rapport tidligere i år, at internetbrugere i Syrien, Iran og Cuba oplever et friere internet end kinesiske internetbrugere.

Kontrollen med internettet ses som en vigtig del af præsident Xi Jinpings ideologiske kamp for at styrke kommunistpartiets greb om magten, marginalisere kritiske stemmer og dæmme op for importen af vestlige idéer og kultur og de »fjendtlige udenlandske kræfter«, som ifølge styret forsøger at underminere Kina gennem internettet.

Lu Wei mener dog, at det er forkert at sige, at Kinas kommunistparti censurerer internettet. Han foretrækker at sige, at regeringen »administrerer« internettet.

Hæmmer udviklingen

Men lige meget hvilket ord der bliver brugt, har Beijings internetpolitik økonomiske konsekvenser.

Europæiske virksomheder klager over, at censuren i voksende grad er skadelig for deres muligheder for at drive forretning på det kinesiske marked.

»Begrænset adgang til vigtige internetredskaber er ikke blot en ulempe for individer – for forretningslivet er det også en stadig større byrde, som mange virksomheder her har stadig sværere ved at udholde,« sagde Jörg Wuttke, præsident for det europæiske handelskammer i Kina, i forbindelse med at interesseorganisationen tidligere i år offentliggjorde en undersøgelse, som viste, at 86 pct. af de europæiske virksomheder oplever, at den kinesiske internetcensur har en negativ effekt på deres forretning.

Og 13 pct. af virksomhederne meldte, at de i månederne før undersøgelsen havde udskudt eller helt droppet planer om investeringer i forskning og udvikling i Kina, som en direkte konsekvens af at internetrestriktionerne er blevet strammet.

Det er en tendens, som kan vise sig problematisk for det kinesiske styre, der i stadig højere grad satser på innovation som økonomisk vækstskaber. Ifølge Jörg Wuttke viser udviklingen, at »overdreven internetkontrol kan kvæle vækst og hindre investeringer i forskning og udvikling – områder som har stor betydning for Kinas udvikling«.