Jyllands-Posten

Marine Le Pen frikendt for at opildne til had

Lederen af Front National var anklaget på baggrund af udtalelser fremsat i december 2010.

-

PARIS Lederen af Front National, Marine Le Pen, er frikendt for anklager om at opildne til had, efter at hun sammenlign­ede muslimske prædikante­r med de nazistiske besættelse­sstyrker.

Den 47-årige leder af det højrenatio­nalistiske Front National var anklaget for at opildne »til diskrimina­tion, vold eller had mod en gruppe mennesker på baggrund af deres religion«.

Hun har selv insisteret på, at hun ikke har begået nogen forbrydels­e.

De omstridte udtalelser blev fremsat af Marine Le Pen i Lyon i december 2010 under et kampagnemø­de.

Et par måneder før hun overtog lederskabe­t af partiet Front National, udtalte hun sig om muslimer, som bad på gaden, fordi moskéerne var fyldt.

»Jeg beklager, men nogle mennesker er stadig glade for at tale om Anden Verdenskri­g og om Besættelse­n, så lad os tale om Besættelse­n, fordi det er, hvad der sker her.«

»Der er ingen kampvogne, ingen soldater, men det er stadig en besættelse, og det tynger folk,« sagde den senere leder af det EU- og indvandrer­kritiske parti.

Marine Le Pen ventes at stille op ved præsidentv­alget i Frankrig i 2017.

Den højrenatio­nalistiske stjernepol­itiker har vundet stor tilslutnin­g efter flygtninge­strømmen i EU og terrorangr­ebene i Paris den 13. november, hvor 130 mistede livet.

Ved den sidste valgrunde af det franske regionalva­lg søndag lykkedes det ikke Front National at vinde en eneste af de 13 regioner, selv om partiet stormede frem ved første valgrunde.

Da sagen var for retten for mere end en måned siden, satte Marine Le Pen spørgsmåls­tegn ved tidspunkte­t for sagen. Det var kort før regionalva­lgene.

»Vi er en måned fra regionalva­lgene, og denne hændelse kan dateres fem år tilbage,« sagde hun medio oktober.

Under Le Pens ledelse har Front National forsøgt at bedre sit offentlige image ved at distancere sig fra beskyldnin­gerne om racisme og antisemiti­sme.

 ??  ?? Marine Le Pen er frikendt for at opildne til diskrimina­tion, vold eller had.
Marine Le Pen er frikendt for at opildne til diskrimina­tion, vold eller had.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark