En trailer kom forbi

hvilken sammenhæng vi skulle indgå i,« lød det fra både Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og den radikale rorgænger, Morten Østergaard, da der i går en kort overgang opstod en sand shitstorm vendt mod TV 2’s trailer for stationens årskavalkade. Her vrikker og vrider de to politikere sig sammen med en række mindst lige så lækre studieværter gennem sangerinden Møs nummer ”Lean on”, mens der krydsklippes til en kavalkade af billeder om terror, krig, flygtningestrømme og andre fortrædeligheder. Traileren fik ikke en lang levetid, for de folkelige reaktioner på sociale medier fik TV 2 til beklagende at trække den tilbage, mens de to politikere fik så travlt, som man overhovedet kan have, med at lægge afstand til den.

Inden da havde TV 2’s underholdningschef, Gitte Madsen, lige nået at kommentere traileren på sin Facebook-profil med ordene: »NÅÅÅÅÅÅÅÅRH Den er godt nok tiptop iorden!!! Way to go TV 2 Marketing!!!!!!« Det var så et synspunkt, der ikke var så mange, der delte med hende. Pludselig heller ikke længere de medvirkende politikere, som var forbavsede over sammenhængen.

inviteres til som en dansende tosse at deltage i en trailer for en årskavalkade, burde selv den radikale pressetjeneste og alle de universitetsuddannede i Enhedslisten nok kunne regne ud, at der vil være en sammenhæng, og at den sammenhæng sikkert vil bestå af billeder fra året, der er gå-

Men når man

et, og at de næppe alle sammen vil stamme fra dronningens 75-års fødselsdag. For hvad har året ellers bestået af? Terror, krig og flygtningestrømme er gode bud.

Men politikerne lagde afstand, for det havde deres pressetjenester fortalt dem, at de skulle, mens de skulle forsøge at få det til at se ud, som om det var dem selv, der havde forårsaget, at traileren blev pillet af. Men politikerne kan ikke løbe fra den kendsgerning, at tv-mediernes totale forfald går hånd i hånd med det politiske forfald og den udbredte politikerlede, som betyder, at danskere flokkes om protestpartier og undlader at stemme, som politikerne gerne vil, vi skal.

efter det smarte og lækre og ved derfor ikke længere, hvor stregen er, fordi de ikke kan se den. Ved utallige indsamlingsshows, der minder om et melodigrandprix, ser man uklædelige sammenblandinger af journalistik og plat underholdning. Valgkampe dækkes som boksekampe, hvor studiværter som hylende hyæner indtager hovedrollerne og

Tv-mediet er på evig jagt

intimiderer politikerne, der frivilligt følger med. For de ved godt, at det i dag handler om at være promotable.

bevidste om deres brug af medierne, og i den forstand ender de som to alen af samme stykke, hvor de lever af hinanden og også i fællesskab udstiller det mediokratiske sammenbrud, som de bidrager til. Der lader ikke til at være en nedre grænse for tvmediets smagløse forfladigelse og sammenblanding af journalistik og underholdning tilsat lidt quiz og lodtrækning om en bil.

Men tilsvarende gør politikerne med deres ihærdighed efter at vise ”andre sider af sig selv”, om det er Morten Østergaard som dansemus i traileren eller Lars Løkke Rasmussen (landets statsminister, siger det bare), der på sin Facebook-side som en særlig julekalenderservice står og laver medisterpølse og brunkager, sig selv sårbar og åbner helt nye flanker, som intet har med det politiske at gøre. En sårbarhed, der udstilles, når man hastigt løber i den anden retning, når folkedomstolene fælder sin dom på de sociale medier.

Politikerne er yderst