Om viden og tro i landbrugsproduktionen
Flemming Fuglede Jørgensen formand Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug Borupgård, Løkken
Joachim Plaetner Kjeldsen ,
pressemedarbejder i Økologisk Landsforening, er i JP 9/12 ude med riven efter undertegnede. Derfor må jeg her gentage, at økologisk landbrug ikke er løsningen til en bæredygtig landbrugsproduktion. Økologisk landbrug er derimod en god nicheproduktion til det segment af befolkningen, der har en tro på den økologiske produktion. Den tro skal alle have lov at dyrke – hvis de vel at mærke vil betale selv for de noget dyrere fødevarer.
Når man dyrker jorden, gælder det om at udnytte ressourcerne bedst muligt. Økologer er under de fleste forhold nødt til at udføre intensiv jordbearbejdning for at bekæmpe ukrudt. Senest er det det blevet anbefalet at pløje to gange imod rodukrudt på økologiske brug samt at foretage dybe harvninger. Den behandling betyder færre mikroorganismer, insekter og regnorme, som er fødegrundlaget for agerlandets fugle.
Reelt tale om minedrift
Der opstår let vind- og vanderosion, som både ødelægger jordens dyrkningsegenskaber og forurener omgivelserne, ligesom der brændes store mængder fossilt brændstof af i form af dieselolie, som betyder udledning af store CO2-mængder.
Mekanisk bekæmpelse af ukrudt med radrensere, ukrudtsstrigler og lignende redskaber skader eller dræber ligefrem samtidig de fuglearter, der yngler på markerne. Ligesom de kan skade de små harekillinger.
I Bæredygtigt Landbrug arbejder vi for at skabe ligevægt ved at kunne gøde markens afgrøder med netop den mængde næringsstoffer, de har brug for. Det vil ikke øge udvaskningen og vil ikke udpine jorden. Hvis en planteproduktion som den økologiske fjerner flere næringsstoffer fra jorden, end der tilføres, er der reelt tale om minedrift, hvor man fratager næringsstoffer – og det er ikke bæredygtigt og slet ikke på længere sigt.
Mangler næringsstoffer
Samtidig kan det betyde, at produkterne korn, mel m.v. mangler vigtige næringsstoffer. På mange økologiske plantebrug kan det være en udfordring, som man endnu ikke har fået sat fokus på. Flere planteavlere er holdt op med økologisk planteproduktion, fordi de ikke har kunnet holde næringsstofbalancen i orden. Det sker oftest, når der ikke er en konventionel nabo med ekstra gylle, de kan modtage.
Samtidig er der andre udfordringer: For et par år siden var der problemer med svampetoksinet deoxynivalenol i økologisk havregryn. Gulrust ødelagde for to år siden avlen af hvede og triticale hos flere økologer i Danmark. Det er nyere eksempler – ældre eksempler på sult pga. udpining af jorden behøver jeg vel ikke at tage op, men blot nævne, at det er en reel fare med det gødningsniveau, vi har nu.