Klimateori og energiforsyning
I forbindelse med klimamødet i Paris havde verdens klimaaktivister godt hjulpet af mainstreammedierne travlt med at fortælle os, hvilke katastrofale klimaforandringer vi har i vente inden for de næste 50-100 år.
Klimaskeptikere har generelt hårde vilkår, hvilket til tider udvikler sig til det groteske, som f.eks. da en gruppe professorer ved flere amerikanske universiteter for nylig sendte en petition til præsident Obama, hvori man foreslog, at skeptikere skulle stemples som kriminelle.
Teorien om den menneskeskabte globale opvarmning har til dato ikke kunnet bevises, og med den stigende skepsis og over for den indtil videre manglende opfyldelse af klimaspådommene, bør man revurdere energipolitikken. Ønsket om at erstatte fossile brændstoffer med sol og vindenergi er en romantisk og håbløs urealistisk drøm, eftersom grøn energi er både ustabil, kostbar at etablere (subsidier) og skæmmende på naturen.
En moderne verden i konstant udvikling vil i mange årtier fremefter være afhængig af fossile brændstoffer, og her vil kul suverænt være det foretrukne brændstof i energiproduktionen. Kul forekommer i store mængder så godt som alle steder i verden og er ofte billigere at ekstrahere end olie og gas.
De store udviklingslande i Fjernøsten satser i de kommende år på en stor forøgelse i antallet af kulfyrede kraftværker, alene i Kina taler man om et nyt kraftværk om måneden. Det samme gælder Indien og Pakistan. Bangladesh har store kulreserver og har konkrete planer om at starte en intensiv energiproduktion baseret på kul. Bangladesh’ regering ansøgte FN om et lån til et sådant projekt, men fik afslag. Nu har den kinesiske regering angiveligt tilbudt Bangladesh et sådant lån.
I den vestlige verden er de østeuropæiske lande, især Polen, stadigvæk interesserede i at bibeholde kulkraftværker, selv Tyskland har planer i den retning.
Moderne højteknologiske kulkraftværker er miljøvenlige og nogle få værker vil kunne erstatte tusindvis af vindmøller. Den uundgåelige udledning af CO2 er ikke noget problem, tværtimod vil CO2-udslippet medføre en yderligere forøgelse af plantevæksten i verden. Satellitmålinger gennem de sidste 20 år har allerede bekræftet, at Jorden er blevet lidt grønnere i takt med, at CO2-koncentrationen i atmosfæren er steget.
F.W. Lund Solbyen 13, Aalborg