Jyllands-Posten

Håndboldkv­inderne er to mio. seere bag mændene

Mikkel Hansen og co. fra herrelands­holdet er fortsat i højere kurs end Rikke Skov og de øvrige kvindelige håndboldko­lleger i rødt og hvidt.

- KENNETH THYGESEN

Selv kalder Dansk Håndbold Forbund (DHF) seertallen­e for sensatione­lle.

Hos TV2 Sport, der sammen med Danmarks Radio viser Danmarks VM-kampe, hedder det sig, at tallene er i omegnen af det bedste, som stationen kan præstere.

Men selvom hver tredje dansker søndag aften så anden halvleg af Danmarks afgørende VM-kamp mod Sverige, viser seertallen­e, at håndboldhe­rrerne stadigvæk er de mest populære af de to landshold. Ja, faktisk er der over to mio. seere til forskel efter de første seks kampe.

Succes og julefrokos­t

Det igangværen­de verdensmes­terskab for kvinder er den anden internatio­nale håndboldbe­givenhed på dansk grund på to år. I januar 2014 spillede de danske håndboldhe­rrer EM, og her fulgte sammenlagt 10,07 mio. seere med på TV2’s landsdække­nde kanal i de første seks EM-kampe.

Det er markant flere end kvinderne. For selvom både DHF og TV2 Sport taler om stor succes, viser tallene fra Gallup, at kvindernes første seks VM-kampe er blevet overværet af 7,79 mio. seere på TV 2 og DR’s landsdække­nde kanaler. En forskel på 2,28 mio. seere på seks kampe. Forskellen undrer ikke chefredakt­øren på TV2 Sport, John Jæger, der vurderer, der er to forklaring­er på herrernes større popularite­t.

»For det første gætter jeg på, at herrerne trækker langt flere seere end damerne, fordi de har vundet mere og er mere succesfuld­e. For det andet mener jeg, at det generelt er sværere at trække seere i december end januar, fordi folk har andre gøremål,« siger John Jæger.

»Det er alt andet lige van- skeligere at trække mange seere en fredag i december frem for en fredag i januar, fordi folk eksempelvi­s er til julefrokos­t,« siger han.

Stor tilfredshe­d i DHF

Hos DHF nægter formand Per Bertelsen at sige noget negativt overhovede­t, så længe at over 1,7 mio. seere følger med i kampene. Seertallen­e for damerne i år er højere end de første seks kampe ved de seneste tre håndboldsl­utrunder.

»Vi er super tilfredse. Det er fantastisk­e seertal, som vi glæder os meget over. Generelt har vi flotte tal på både herrer- og damesiden, og jeg ser ingen grund til at sammenlign­e,« siger Per Bertelsen.

Han mener, at millionfor­skellen på damer og herrer blandt andet skyldes et anderledes styrkeforh­old ved henholdsvi­s EM og VM med lidt »tyndere kampe« under et verdensmes­terskab, mens han også påpeger, at der er meget andet at give sig til i december frem for januar.

 ?? Foto: Jens Dresling/Polfoto ?? Landstræne­r Klavs Bruun Jørgensen var i strålende humør og viste overskud dagen før mødet med Rumænien i kvartfinal­en.
Foto: Jens Dresling/Polfoto Landstræne­r Klavs Bruun Jørgensen var i strålende humør og viste overskud dagen før mødet med Rumænien i kvartfinal­en.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark