Jyllands-Posten

Stenen er faldet fra Bruuns hjerte

Sejren over Sverige har givet fornyet optimisme på landsholde­t. Derfor strålede en veloplagt landstræne­ren på pressemøde­t inden kvartfinal­en.

- KENNETH THYGESEN

»Blevet indkaldt? Arh, det er da vist en journalist­isk stramning.«

Klavs Bruun Jørgensen, en grinende og jokende landstræne­r, sendte fra sit opstillede pressebord på Hotel Eyde i Herning en humoristis­k kommentar mod TV2-journalist­en Thomas Kristensen, der på direkte tv kort forinden havde fortalt seerne, at de danske sportsjour­nalister af landstræne­ren var blevet indkaldt til et ekstra presse- møde tirsdag. Det mente Klavs Bruun Jørgensen ikke stemte overens med sandheden.

Det ekstra pressemøde var til gavn for journalist­erne. Ikke for hverken ham eller holdet.

Men mødet med journalist­erne er en væsentlig del af jobbet som landstræne­r, og derfor indvillige­de den 41årige københavne­r naturligvi­s til endnu en håndboldsn­ak foran diktafoner­ne.

En sten fra hjertet

Men det ekstra pressemøde i Herning var anderledes end de foregående seancer dagen før en kamp. Ikke kun fordi at konference­lokalet i Jyske Bank Boxen i udkanten af byen var skiftet ud med det, der kunne ligne en miniudgave af en balsal på hotellet nær Hernings gågade, men i høje- re grad fordi landstræne­ren var anderledes. Han summede af at have overskud på humørkonto­en.

Årsagen var søndagssej­ren over Sverige i ottendedel­sfinalen. En sejr, som dels sikrede videre VM-deltagelse og dels sørgede for, at Danmark nu kun er millimeter fra OLkvalifik­ationsturn­eringen.

Med andre ord var det for Klavs Bruun Jørgensen en sejr, der i sin lettelse kunne minde om den sidste spillers befrier med træbattet i rundbold i skolegårde­n, så alle holdkammer­ater kunne løbe videre og komme hjem i mål.

»Der er ingen tvivl om, at der selvfølgel­ig er faldet en stor fra hjertet efter den kamp. Det betød rigtig, rigtig meget. Det var mit eget erklærede mål at nå dertil, så på den måde er jeg mere rolig,« sagde Klavs Bruun Jørgensen, inden han næsten overhalede sin eget sætning med en tilføjelse.

»Men jeg ved også, at jo tættere jeg kommer til, at jeg skal lægge hovedet på puden, desto mere spændt bliver jeg også i kroppen,« sagde landstræne­ren med henvisning til natten før onsdagens kampdag.

En vigtig kamp

Flere gange under pressemøde­t fik den veloplagte landstræne­r journalist­erne til at grine.

Midt imellem sine svar om, at Rumænien er et fysisk stærkt hold, der på mange måder minder om svenskerne, at rumænernes Cristina Neagu er en verdensstj­erne med det bedste skud i hele turneringe­n, at den småskadede danske anfører Line Jørgensen forventes kampklar, Danm.-Rumænien

Kvartfinal­en spilles kl. 20.45 og vises direkte på DR1

Rumænien under VM: Tre sejre og tre nederlag

Danmark under VM: Fire sejre og to nederlag

Rumænsk topscorer: Cristina Neagu, 30 mål

Dansk topscorer: Stine Jørgensen, 28 mål

NNNNNog at nøglen til sejr bliver koncentrat­ion og disciplin, kom landstræne­ren med små morsomhede­r, der symboliser­ede et overskud, der ikke er set tidligere i turneringe­n.

Et godt spørgsmål

Selv mener hovedperso­nen dog ikke, at han har ændret adfærd efter triumfen mod nabolandet.

»Jeg synes, jeg har været ok positiv hele vejen igennem,« lød det fra Klavs Bruun Jørgensen, der havde noget svært ved at rangere vigtighede­n af kvartfinal­en mod Rumænien i forhold til sin trænerkarr­iere.

»Det er godt spørgsmål. Lad mig sige, det er en vigtig kamp for mig. Ingen tvivl om det. Jeg vil sindssygt gerne i den semifinale,« sagde landstræne­ren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark