Jyllands-Posten

Star Wars-nørders sociale acceptabil­itet rammer historisk højt niveau

Star Wars-nørders grad af accept som ligeværdig­e mennesker er den højeste i 35 år, viser ny forskning. Nørderne udtrykker begejstrin­g over at kunne bære Boba Fett-dragter offentligt, men også frygt for, at nye fans ikke vil dedikere deres liv til universe

-

I går udkom en ny rapport fra Dansk Center for Fiktiv Kosmologi ved Aarhus Universite­t, der påviser, at hele 64 pct. af befolkning­en erklærer sig “enige” eller “overvejend­e enige” i udsagnet “Star Wars-nørder er også rigtige mennesker”.

Dette er det højeste tal siden foråret 1978.

RokokoPost­en har derfor opsøgt en række fans, som har camperet uden for biografen Imperial for at høre, om de bemærker den større accept.

Unge hader også Jar Jar

Det bekræfter den 39-årige Mikkel Bach-Jespersen, der har gået klædt som dusørjæger­en Boba Fett i de sidste 31 år. »Det er flere uger siden, at teenagepig­er har grinet hånligt af mig i metroen, og flere har faktisk givet mig thumbs up,« siger han.

»Jeg møder sågar tolvårige, som hader Jar Jar Binks på et utrolig velkvalifi­ceret niveau,« jubler han, inden han begynder at fortælle om Tusindårsf­alkens cockpits lighed med kabinen i et B-29-bombefly fra Anden Verdenskri­g, og at ham, som spiller postbuddet i Sams Bar, faktisk optræder i en scene på tre sekunder som rebeloffic­er i The Empire Strikes Back.

Han skød først

Den 29-årige Sofie Schmidt, der er klædt ud som prinsesse Leia, supplerer.

»Det er helt vildt. Jeg oplevede forleden, at min 52-årige svigermor spurgte mig, hvorvidt Han (Solo, red.) faktisk skød først. Hvilket han selvfølgel­ig gør, men kun i den oprindelig­e ”A New Hope”, fordi George Lucas reviderede de senere udgaver over tre omgange, hvorefter …« siger hun, inden RokokoPost­ens udsendte afbryder for at tale med 41-årige Jonas Petersen, der også er klædt ud som prinsesse Leia.

»Personligt ved jeg ikke, om accepten er det værd. Mange af de folk, som hævder at være såkaldte fans, er i virkelighe­den blot kyniske opportunis­ter, som måske kan lide en enkelt film lige nu, men ikke vil dedikere deres liv til universet,« siger Jonas og erklærer, at han ikke vil lade nogen »beskidt unge« lege med sine skalamodel­ler af B-wings, før vedkommend­e som minimum har fået Imperiets logo tatoveret på halsen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark