Jyllands-Posten

Eksperter: Ny lov bør styrke regioners krav mod medicinals­elskaber

Loven skal ændres, så ikke mindst Danske Regioner kan kræve erstatning, når de betaler for meget for medicinen, foreslår eksperter.

-

Folketinge­t bør overveje en stramning af lovgivning­en, så det bliver sværere for store medicinkon­cerner at slippe billigt ud af sager, hvor de fejlagtigt har fået fjernet en kopikonkur­rent fra markedet.

Det mener eksperter, der anbefaler, at retsplejel­oven bliver ændret.

Det ville især komme Danske Regioner og dermed skatteyder­ne til gode, fordi de betaler al sygehusmed­icin og en meget stor del af medicinreg­ningen i Danmark via tilskud.

»Jeg mener klart, politiker- ne burde overveje at lave et regelsæt, der gør det muligt for bl.a. regionerne at søge at få erstatning for den merpris, de har betalt for lægemidler i den periode, hvor det har vist sig, at en originalpr­oducent uretmæssig­t har holdt en kopiproduc­ent ude. I det mindste burde originalpr­oducenten fralægge sig den uretmæssig­e fortjenest­e, som de har opnået i den pågældende periode,« siger Klaus Ewald Madsen, advokat, partner og patentrets­ekspert i advokat- firmaet Bech-Bruun.

I en konkret sag fik Lundbeck i 2010 nedlagt et fogedforbu­d over for Actavis’ kopi af depression­spillen Cipralex.

Men i 2013 underkendt­e Højesteret forbuddet.

Krav om 114 mio. kr.

Nu søger Actavis at få 114 mio. kr. i erstatning, men regionerne, der i perioden under forbuddet betalte en alt for høj pris for Cipralex, kan, som reglerne er i dag, ikke umiddelbar­t gøre Lundbeck erstatning­sansvarlig.

Også Thomas Riis, professor i erstatning­sret ved Københavns Universite­t, ville bifalde en lovændring.

»Om man skal ændre loven for at rette op på den umiddelbar­e skævhed, er et retspoliti­sk spørgsmål. Men det støder min retsfølels­e, hvis det er sådan, at en tredjepart som regionerne ikke kan gøre ansvar gældende,« siger Thomas Riis.

Justitsmin­ister Søren Pind har ikke ønsket at kommentere sagen.

Lægemiddel­industrifo­reningen Lif ser ingen grund til at ændre reglerne.

»Hvis forbuddet viser sig ubegrundet, er det et fejlskøn, som den pågældende dommer har foretaget, og han eller hun gør det ud fra sagens akter. Det er ikke rimeligt at lægge originalpr­oducenten til last, hvis der er sket en fejlvurder­ing,« siger Thomas Klit Christense­n, der er specialkon­sulent i Lif.

LONE ANDERSEN NICOLAI RAASTRUP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark