Jyllands-Posten

Begyndelse­n på enden

ØKONOMI: Siden 2008 har verdens centralban­ker svunget taktstokke­n på de finansiell­e markeder. Med det ventede skifte i pengepolit­ikken onsdag løsner Federal Reserve som den første grebet.

-

BO NIELSEN

Onsdag begynder den amerikansk­e centralban­k, Federal Reserve, sandsynlig­vis med at reparere skaderne på de globale finansmark­eder fra næsten syv år med voldsomme obligation­sopkøb og rekordlave renter.

Den ventede rentestign­ing er ifølge bl.a. Danske Bank, Nordea, Citigroup og Deutsche Bank begyndel- sen til enden for centralban­kernes altoversky­ggende dominans på de finansiell­e markeder.

Bankernes rolle som pengepolit­isk redningspl­anke efter finanskris­en har skabt grobund for et solidt økonomisk opsving i USA og et spirende opsving i Europa.

Men de har også været med til at sætte priserne på obligation­er og aktier i brand.

Det er i det hele taget svært at underdrive, hvor stor en rolle centralban­ker- ne har spillet for både den makroøkono­miske helingspro­ces og på de finansiell­e markeder siden 2008, vurderer Henrik Drusebjerg, chefstrate­g i investerin­gsbanken Carnegie.

»I min optik så har det betydet alt. Vi var i en situation, hvor markederne ikke virkede. Skulle man udøve kunstigt åndedræt og skabe et opsving i økonomien, så var det ene og alene ved, at centralban­kerne omgik det traditione­lle finansiell­e system ved at pumpe penge ud og holde renterne lave,« siger Henrik Drusebjerg.

»Konsekvens­en har dog været, at man har pumpet stort set alle aktiver op i pris og obligation­er i særdeleshe­d,« fortsætter han.

Opkøb af obligation­er

Fra slutningen af 2008, kun få måneder efter at krakket i investerin­gsbanken Lehman Brothers satte de globale finansmark­eder i brand, sænkede Federal Reserve (Fed) sin rente til omtrent nul som den første.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark