Af centralbankernes årti
I begyndelsen af 2009 opkøbte banken også amerikanske stats- og realkreditobligationer, igen som den første centralbank. Da man stoppede sine opkøbsprogrammer sidste år, havde man pumpet omtrent 2.500 mia. dollars (16.700 mia. kr.) ud i finansmarkederne.
I slutningen af 2009 begyndte Bank of England (BOE) også at købe obligationer, efter at man allerede havde renterne i bund. Bank of Japan kom med på vognen i 2012, og i marts 2015 lancerede Den Europæiske Centralbank også et stort opkøbsprogram. Mens Fed og BOE er stoppet, fortsætter BOJ og ECB med at købe for i alt 125 mia. dollars om måneden.
De lave renter og de mange nye penge satte en effektiv bund under økonomien i både USA, Europa og Japan ved bl.a. at holde realkreditrenterne nede, så boligejerne fik flere penge mellem hænderne. De lave renter gav også de normale banker ekstra lyst til at låne flere penge ud og investere.
Benzin på bålet
Men de lave renter og de kæmpe opkøbsprogrammer har også fungeret som benzin på bålet i mange dele af aktiemarkedet og i obligationsmarkedet. De lave renter pressede ifølge Torsten Sløk, cheføkonom i den tyske storbank Deutsche Bank nemlig mange investorer til at jagte afkast i stadig mere risikable finansielle produkter.
Det toneangivende amerikanske aktieindeks Dow Jo- nes Industrial Average er oppe med cirka 50 pct. de seneste fem år, mens det danske C20 Cap-indeks er steget hele 115 pct. og handler i rekord.
Renterne på mange sikre realkredit- og statsobligationer i lande som Danmark og Tyskland ligger stadig et stykke under nul. Renten på sikre erhvervsobligationer for store, velkonsoliderede selskaber er også tæt på nul.
De høje priser betyder, at finansmarkederne er meget sårbare over for ændringer i pengepolitik som den, man sandsynligvis får i dag, vurderer Deutsche Bank.
»En meget vigtig grund til, at risikable aktiver har klaret sig så godt de seneste syv år, er, at pengepolitik og lave renter har presset investorer til at tage mere risiko,« siger en række Deutsche Bankanalytikere anført af danske Torsten Sløk i bankens prognose for 2016.
Ifølge Henrik Drusebjerg vil reaktionen i store dele af aktiemarkedet nok være afdæmpet i begyndelsen, fordi virksomhederne, samtidig med at priserne er strøget i vejret, også er blevet langt bedre til at tjene penge.
Mange papirer ser dyre ud
Noget andet kan måske blive tilfældet på obligationsmarkederne, hvor mange papirer ser alt for dyre ud i dag, vurderer han.
Heldigvis vil både BOJ og ECB og måske også den kinesiske centralbank lempe yderligere de kommende år, og det vil afbøde effekten af Feds kursskifte. Deutsche Bank regner også med, at Fed vil fare meget langsomt frem.
»Der er stadig en ekstrem lempelig pengepolitik. Nettoeffekten kan stadig blive, at der bliver lempet mere på verdensplan i 2016 end i år, også selvom USA tager det første skridt,« siger Henrik Drusebjerg.
Deutsche Bank er dog stadig bange for, at uerfarne investorer vil skynde sig ud af vækstøkonomier som Kina, i Latinamerika og i Østeuropa, når de igen kan få mere for pengene i sikre aktiver i USA.
Netop frygt for afmatning i Kina og konsekvensen af Feds højere renter var i sommer med til at skabe alvorlig turbulens på finansmarkederne. På bare seks dage tabte det kinesiske Shanghai-in- deks 25 pct. Det toneangivende amerikanske indeks S&P 500 mistede 10 pct., mens det brede europæiske aktieindeks tabte 16 pct. i forhold til deres top i april. 30 af verdens største børser faldt mindst 20 pct. under deres top.
»Nu da Fed står klar til at løfte renterne, bliver det store spørgsmål: Hvor mange investorer har blindt købt erhvervsobligationer, lån, aktier og aktiver i vækstøkonomierne, og vil disse »turister« vende tilbage til mere sikre papirer, når Fed begynder at løfte renterne? Det er det altafgørende spørgsmål for investorer, og dermed også for Fed,« fortsætter analytikerne fra Deutsche Bank.
Læs også side 14