Rentestigning kan true væksten
USA: Den amerikanske centralbank forventes i aften dansk tid at hæve renten for første gang i ni år. Det sker ikke, fordi økonomien er ved at overophede, men fordi økonomien er nogenlunde ok.
NEW YORK entralbankchef Janet Yellen og kollegaerne i den amerikanske centralbank (Fed) sidder i disse dage og beslutter, om renten skal hæves for første gang efter en periode på næsten syv år med nulrenter og ni år uden rentestigninger. Selvom de fleste økonomer og de finansielle markeder forventer, at stigningen kommer nu, og Janet Yellen selv har indikeret, at banken er klar, så sidder Fedmedlemmerne tilbage med et stort, åbent spørgsmål.
Jobmarkedet går godt og nærmer sig hastigt fuld beskæftigelse, men inflationen opfører sig langt fra som forventet, og ingen ved hvorfor.
Arbejdsløsheden er faldet til 5 pct. fra sit højdepunkt på 10 pct., og en lang række analyser peger på, at det er tæt på fuld beskæftigelse med den nuværende demografiske udvikling. Men inflationen sidder fast på omkring 1 pct., og der har den ligget i flere år, stik mod hvad både Fed, analytikere og økonomiske modeller forudsiger.
CInflationen kan stige
Feds målsætning er at få inflationen op på 2 pct., men der er lang vej endnu. Alligevel mener centralbanken, at der er tegn på, at inflationen vil kravle op i løbet af 2016, og derfor kan man godt begynde at hæve renten nu.
Problemet er, at Fed har troet, at inflationen ville ramme de 2 pct. i de seneste fire år. Og hvis den igen er forkert på den, så risikerer en rentestigning at slå økonomien ud.
Normalt begynder en centralbank at hæve renten, når økonomien er på vej til at overophede. Priserne stiger, der kommer pres på lønningerne, og økonomien er i det hele taget så stærk, at der er brug for at lægge en dæmper på udviklingen. Højere renter betyder, at det bliver dyrere at låne penge, og folk begynder at spare op i stedet for at forbruge.
Men denne gang er det anderledes. En rentestigning kommer nu, fordi der ikke længere er tungtvejende argumenter for at blive i nul. Økonomien ligger ikke længere på intensivafdelingen, og det er på tide at bevæge sig mod en normalisering.
Økonomien har det godt
»Økonomien er ganske god i USA. Ikke prangende, men den har det nogenlunde ok. Fed ønsker ikke at lægge en dæmper på økonomien, men begynde at normalisere renten, i takt med at økonomien forbedrer sig,« siger USAcheføkonomen i Bank of America, Ethan Harris, til Jyllands-Posten.
Fed er den første centralbank, der begynder at stramme pengepolitikken i en tid med lav vækst. Det mener Ethan Harris er et udtryk for tillid. Fed tør vise, at USA ikke længere har brug for livsvigtig medicin sprøjtet direkte ind i årene, men at landet kan klare sig selv.
En nogenlunde ok økonomi, som Harris refererer til, står i år til en vækst på 2,2 pct. ifølge Bank of Americas egne prognoser. Det er lidt lavere end sidste år, og prognoserne for 2016 tyder på endnu et nogenlunde år med en vækst på 2,4 pct. Til gengæld er arbejdsmarkedet mere end ok. Arbejdsløsheden er nede på 5 pct. for 2015 og forventes at falde yderligere til 4,5 pct. næste år.
Recessionen lurer
Deri ligger paradokset. På jobmarkedet er økonomien den stærkeste set længe, men andre faktorer som inflation, produktivitet, vækst og investeringer er de laveste i mange år.
Det er også årsagen til, at en række økonomer frygter, at en rentestigning potentielt kan skubbe USA ud i stagnation eller ligefrem recession. Hvis renten stiger i en tid, da inflationen er lav, kan væksten gå i stå. USA står allerede i sidste fase af en højkonjunktur, og spørgsmålet er, hvad der kommer til at tippe til afslutningen.
Lav inflation, og dermed lave priser, lyder umiddelbart godt, i hvert fald med forbrugerøjne, men problemet er, at lav inflation også holder lønningerne og virksomhedernes indtjening nede. Og gæld er sværere at betale tilbage uden en inflation, der udvander byrden. For centralbankerne betyder lav inflation også, at det er svært at hæve renten ret meget, og det efterlader banken med meget lidt plads til at sænke renten igen, når øko- nomien igen trænger til et boost.
Global afmatning og af- tagende vækst i Kina kan i sidste ende også trække USA ned. Virksomhedernes ind- tjening står i stampe, og hvis ikke lønnen begynder at stige for amerikanerne, bliver det svært at få gang i privatforbruget.
Men Ethan Harris er mere optimistisk. USA har vist, at økonomien er meget mere modstandsdygtig over for chok end tidligere. Væksten er intakt trods krisen i Kina og europæiske uroligheder. Selvom olieprisen er styrtdykket og har ramt mineindustrien hårdt i USA, så er det blevet absorberet i økonomien, og produktion udgør blot 15 pct. af landets økonomi, hvorimod servicesektoren udgør 85 pct., og her går det langt bedre.
»Det er meget svært at få en økonomisk recession, når renten allerede er lav, der er fuld beskæftigelse, og oliepriserne dykker. Vi kan måske få en profit-recession med faldende indtjening i virksomhederne, men ikke en økonomisk recession,« lyder det fra Harris.
HEIDI JOY MADSEN Korrespondent
Mystisk inflation
»Vi skal huske, at Fed kun hæver renten med det, som økonomien kan holde til,« fortsætter han.
Han anerkender dog, at inflationen stadig er et mysterium. Alle økonomiske modeller peger på, at inflationen burde være steget for længst, efter at Fed har sprøjtet masser af billige penge ud i samfundet og holdt renten lav. Men den forbliver fortsat en udfordring og vil betyde, at Fed ikke kan hæve renten så hurtigt, som den måske gerne ville i den kommende tid.