Jyllands-Posten

Nordea førte an i C20-genoprejsn­ing

-

Nordea-aktien førte tirsdag an i et comeback til de forslåede danske aktier. Oven på fald i syv af de foregående otte handelsdag­e gik C20 Cap-indekset samlet 1,9 pct. frem til 1.009,32 og endte dermed efter to dage under indeks 1.000 atter over.

»Markedet var måske kommet lidt for langt ned de seneste dage, og derfor er der måske nogle, som udnytter det til at samle lidt op igen,« vurderer Mads Zink, chefhandle­r i Danske Bank, over for Ritzau Finans.

Markedet så tirsdag desuden frem til udmeldinge­n fra den amerikansk­e centralban­k, Federal Reserve, som onsdag efter dansk børstid ventes at meddele, om den vil hæve renten for første gang i knap et årti.

»Der er sandsynlig­vis nogle, som er ved at finpudse deres positioner forud for meldingen,« siger Mads Zink.

Finpudsnin­gen lod overordnet til at være båret af optimisme på det danske eliteaktie­indeks, hvor der var fremgang til 17 af indeksets 20 aktier.

Helt i toppen af C20 endte Nordea med en stigning på 4,3 pct. til 74,15 kr.

»Bankerne ligger generelt ret godt i Europa. Det er den sektor, der performer bedst sammen med oliesektor­en. Og det er årsagen til, at Nordea ligger fint. Der har været en del udsalg i bankerne på det seneste, og det kan være en årsag til, at det er dem, der stiger mest,« forklarer Mads Zink.

Der var ligeledes fremgang til Danske Banks aktie, der steg med 1,9 pct. til 180,40 kr. Også Jyske Bank- aktien havde fremgang med et lille løft på 0,3 pct. til 298,50 kr.

»Bankerne kommer generelt godt igen. De får et pænt comeback efter en svær periode. Især de nordiske banker har været udsatte, ef- ter at flere udenlandsk­e analytiker­e har set med skepsis på dem på grund af manglende vækst på toplinjen,« forklarede Martin Munk, senior aktierådgi­ver i Jyske Bank.

Selv om energisekt­oren havde en god dag på det europæiske kontinent på grund af en lille stigning i olieprisen på omkring 2 pct., var A.P. Møller - Mærsk at finde i bunden af det danske eliteindek­s – dog med beskedne stigninger.

»Det kan undre, at Mærsk ikke stiger sammen med olieprisen, fordi Mærsk ofte performer sammen med olien. Men man kan jo disku- tere, om det er rigtigt, at den normalt gør det, fordi det egentlig både er positivt og negativt for Mærsk med en stigende oliepris. For Maersk Oil er det selvfølgel­ig positivt med stigende oliepriser, men for Maersk Line, der er storforbru­ger af olie, er det omvendt negativt,« forklarer Mads Zink.

Tirsdag fik vindmøllep­roducenten Vestas forlænget en serviceaft­ale i Polen med 14 år, så aftalen om overvågnin­g og service af fire polske vindparker nu løber i sammenlagt 20 år. Vestas-aktien steg med 2,1 pct. til 455,50 kr.

Ligesom olieprisen – når man ser over lidt længere sigt – er priserne på metaller dalet. Det har blandt andre presset FLSmidth, som er faldet i otte ud af de seneste ni dage. Kobberpris­erne rettede sig imidlertid også lidt tirsdag. Uagtet lukkede FLSmidths aktie med et fald på 0,6 pct. til 231,80 kr., efter at den også over de foregående ni dage var faldet fra 257,50 kr.

Bryggerigi­ganten Carlsberg havde medgang fra finanshuse­t Exane BNP Paribas, der tirsdag hævede kursmålet for aktien til 690 kr. fra 610 kr., mens anbefaling­en ”outperform” blev fastholdt. Aktien løftedes 3 pct. til 584 kr.

 ??  ?? Noterede aktier og inv.for... Handlede aktier og inv.for... Stigende aktier og inv.for... Uændrede aktier og inv.for... Faldende aktier og inv.for... 616 476 296 36 180
Noterede aktier og inv.for... Handlede aktier og inv.for... Stigende aktier og inv.for... Uændrede aktier og inv.for... Faldende aktier og inv.for... 616 476 296 36 180

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark