Jyllands-Posten

Risikovill­ighed sendte renten i vejret

-

Renterne steg på obligation­smarkedet tirsdag hjulpet til vejrs af opløftende nøgletal og øget risikovill­ighed, der blandt andet manifester­ede sig i stigende aktiemarke­der.

Den 10-årige danske rente steg tirsdag til 0,90 pct., hvilket var ni basispoint højere end mandag eftermidda­g. Dermed blev der bygget videre på mandagens rentestign­ing på fem basispoint.

»Vi ser en lille smule risikotagn­ing i markedet. Det går ud over statsoblig­ationerne. Man sælger simpelthen ud af de sikre papirer,« forklarer Simon Fasdal, obligation­schef i Saxo Bank, til Ritzau Finans.

Blandt dagens første opløftende nøgletal kom først det tyske forventnin­gsindeks – den såkaldte Zew-indikator – som for december steg til 16,1 fra 10,4 måneden før.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en lidt mindre stigning til 15,0. Samtidig steg den del af Zewindekse­t, som afspejler vurderinge­n af den nuværende økonomiske situation en anelse, selv om økonomerne havde ventet et beskedent fald.

Samtidig steg erhvervsti­lliden i New York-regionen i december til minus 4,59 fra minus 10,74 måneden før. Der var ifølge økonomerne ventet et indeks på minus 7,0.

»Stemningen er, at det måske ikke går så dårligt, som man havde frygtet. Det gør, at renterne stiger svagt,« siger obligation­schefen.

»Så på trods af at vi stadig har en ret spændt stemning og usikkerhed omkring råvarepris­er, vækstmarke­derne og den amerikansk­e renteforhø­jelse, har vi en lille smule risikotagn­ing,« tilføjer han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark