Jyllands-Posten

Med nye priser på drikkevand sparer en familie 850 kr. næste år

Prisen på drikkevand falder 12 pct., og det faste vand- og spildevand­sbidrag fastholdes i det nye år.

- ESBEN LARSEN MIKKELSEN

Der er godt nyt til Aarhus Vands omkring 270.000 kunder.

Fra årsskiftet falder prisen for vand med 12 pct., hvilket ifølge vandforsyn­ingsselska­bet svarer til en årlig besparelse på 850 kr. for en gennemsnit­sfamilie og 650 kr. for en gennemsnit­lig husstand.

Bestyrelse­n for Aarhus Vand har vedtaget nye takster for levering af drikkevand og afledning af spildevand.

Prisen for drikkevand falder fra 52,64 til 46,2 kr. pr. kubikmeter, mens det faste vand- og spildevand­sbidrag forbliver uændret på henholdsvi­s 550 kr. og 500 kr. årligt. De nye takster skal onsdag godkendes af byrådet for at træde i kraft.

Færre og større anlæg

»Med takstreduc­eringen regner vi med at komme ned på omkring det prisniveau, som vi på længere sigt vil ligge på. Jeg tror på, at niveauet i 2016 vil holde indtil 2020, og vi prøver at sørge for stabile priser, der ikke svinger for meget op og ned,« siger økonomidir­ektør for det kommunalt ejede Aarhus Vand, Mads Bayer.

Prisfaldet skyldes bl.a., at forbrugern­e i 2015 har betalt til en såkaldt økonomisk underdækni­ng i Aarhus Vand. De manglende penge er nu betalt, og det kommer altså forbrugern­e til gode næste år.

En vigtigere og mere langsigtet baggrund for billigere drikkevand er, at Aarhus Vand centralise­rer vand- og spildevand­sarbejdet.

I 2006 var der 17 renseanlæg, i 2014 var der ni, og ved udgangen af 2016 vil der kun være fire renseanlæg i Aarhus.

Målet er to store renseanlæg i Aarhus i 2025 – Marselisbo­rg Renseanlæg og Egå Renseanlæg. Aarhus Vand forventer at spare ca. 30 mio. kr. hvert år, hvis man sammenlign­er de 17 anlæg i 2006 med den dag, centralise­ringen er fuldt gennemført med kun to anlæg.

Slam bliver til el og varme

»Centralise­ringen indgår som del af vores 2020-strategi, hvor vi skal spare 20 pct. på vores omkostning­er sammenlign­et med 2010. Man er i gang med at udarbejde en helhedspla­n for Tangkrogen, hvor Marselisbo­rg Rensean- læg indgår, og i det nye år har vi rejsegilde for Egå Renseanlæg,« siger Mads Bayer.

En anden vigtig del af Aarhus Vands strategi er produktion af energi, der skal gøre arbejdet med drikke- og spildevand energineut­ralt.

F.eks. har Åby Renseanlæg siden 2013 produceret fosfor ved at udvinde stoffet fra spildevand­sslammet og via gasturbine­r produceret el og varme.

»Derudover energieffe­ktiviserer vi hele tiden vores anlæg og arbejde. Vi bruger mindre og mindre strøm til boringer og pumper, og alle nye renseanlæg skal i dag minimum bygges til at være energineut­rale,« siger Mads Bayer.

Den samlede vandforsyn­ing i Aarhus Kommune består i dag af ca. 1.500 km drikkevand­sledninger og 2.600 km spildevand­sledninger, Vandforsyn­ing Aarhus Vand er et aktieselsk­ab ejet af Aarhus Kommune. Selskabet forsyner 270.000 personer med drikkevand og omsætter for over 600 mio. kr. om året. Aarhus Vand har 90 grundvands­boringer, ni vandværker og ni renseanlæg. Selskabets kerneforre­tning består i at levere drikkevand, rense spildevand, vedligehol­de kloaksyste­mer, tilpasse udsatte områder til klimaforan­dringerne og beskytte grundvande­t. som udbygges løbende, så nettet når ud til nye byområder.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark