Folkets røst
I den lokale debat har nogle emner et eget indre liv. Uanset hvor meget de forsøges talt ned, lever de stille videre for med jævne mellemrum atter at blive dagsordensættende.
Lufthavnen, hovedbanegården, væddeløbsbanen, cykelbanen og stadion for blot at nævne nogle af de bedst kendte.
Sidstnævnte bliver ved at med at spøge, da det i dag kun er arrangører af de olympiske lege, der er tvunget til at bygge et fodboldstadion omkranset af en atletikløbebane. Et tidssvarende fodboldstadion er alene bygget til dette formål, da kunderne ønsker at sidde så tæt på banen som muligt. Aarhus Elite A/S, det børsnoterede selskab bag AGF, har et ønske om et fodboldstadion uden atletikfaciliteter.
Ønsket deles formentlig af mange, der har deres gang på det nuværende stadion, men i en meningsmåling her i avisen mandag svarede næsten to tredjedele af de adspurgte nej til spørgsmålet: »Mener du, at det er en kommunal opgave at finansiere opførelsen af et nyt fodboldstadion i Aarhus?«
Et lige så stort antal svarede også nej til spørgsmålet: »Tror du, at AGF får bedre resultater på et fodboldstadion uden løbebane?«
Aarhus Kommune ejer det eksisterende stadion, men har lejet det ud til Aarhus Elite A/S, og derfor mener nogle tilhængere af et nyt stadion, at det må være en kommunal opgave at finansiere og bygge et nyt. Byrådet er delt i spørgsmålet. Rådmand Bünyamin Simsek mener, at kommunen ved at sælge byggerettigheder på området omkring Aarhus Stadion, f.eks. cykelbanen og/eller Jydsk Væddeløbsbane, helt eller delvis kan finansiere et nyt stadion uden at skulle hente penge på kommunens budget.
Aarhus Elite A/S lægger i sin argumentation for et nyt stadion vægt på, at Aarhus med adm. dir. Jacob Nielsens ord »er blevet overhalet af 12-15 andre provinsbyer, hvor det har været en kommunal opgave at bygge et stadion«.
Et estimat fra entreprenørkoncernen MT Højgaard indikerer, at det vil koste i omegnen af 300 mio. kr. at rive det eksisterende stadion ned og bygge et nyt med overdækkede siddepladser til 18.000 tilskuere.
Hvis der i byrådet kan mønstres et flertal for et nyt stadion, er det legitimt at sætte processen i gang. Hvis to tredjedele af aarhusianerne måtte være imod en sådan beslutning, kan de drage konsekvensen ved førstkommende valg. Det er svært at frigøre sig fra den tanke, at opbakningen til et nyt stadion – med eller uden kommunaløkonomisk engagement – antageligt ville have været højere, hvis AGF i en årrække havde leveret resultater på et stabilt, højt niveau.
Hvis penge til børn, ældre og socialt udsatte holdes op mod behovet for at finansiere et nyt stadion, er det ikke svært at se, hvor flertallet af vælgerne har sine præferencer.
Aarhus Elite A/S bør tage bestik af virkeligheden og sandsynliggøre, at selskabet selv kan løfte det meste af finansieringen og sikre rentabiliteten, da det givet vil gøre det lettere at vinde folkelig forståelse for projektet.