EU skal blande sig
I sin kronik ”De europæiske nationers oprør mod EU-systemet” JP 9/1 udtrykker dr.phil. Bent Jensen beundring for udviklingen i Ungarn og Polen, fordi den udgør et oprør mod det fæle EUsystem. Bent Jensen ser negativt på EU-systemet, der ovenikøbet »forsøger at stjæle nationernes suverænitet, lige nu under påskud af en flygtningekrise«.
Jeg skal her først og fremmest kommentere Bent Jensens kronik mht. Polen, da det er det land, jeg i mange år har beskæftiget mig mest med og også i medierne har kommenteret utallige gange.
Den regering, der kom til magten i Polen efter parlamentsvalget i oktober 2015, har set det som sin fornemste opgave at afmontere den demokratiske retsstat, som bygger på magtens tredeling, dvs. den lovgivende, udøvende og dømmende magt bør være adskilt, så også mindretallets rettigheder er sikret. Forfatningsdomstolen, som tager stilling til, om de vedtagne love overholder forfatningen, er i praksis sat ud af spillet. De statsdrevne medier er overtaget af regeringspartiet Lov og Retfærdighed. Justitsministeren har ubegrænset magt over hele retssystemet. Forfatningsbrud hører til dagens orden. Sidst har der været forsøg på at indskrænke forsamlingsfriheden og mediernes ret til at arbejde frit i parlamentet.
Bag det hele står partilederen Jaroslaw Kaczynski, der er den egentlige magthaver i landet, og som er gode venner med den mand, Bent Jensen beundrer mest, Ungarns statsminister Viktor Orbán. Kort sagt, regeringen i Polen har tiltaget sig mere magt, end landets forfatning berettiger den til. Er det virkelig en udvikling, en lærd historieprofessor emeritus kan hylde?
For at blive ved historiefaget, som Bent Jensen virkelig ved noget om, ønsker Lov- og Retfærdighedspartiet at indføre en ny ”patriotisk” historieundervisning, dvs. det er kun heltene, man skal høre om. Alle forræderne eller de knap så heltemodige kommer i glemmebogen. Det er jo nationalchauvinisme og i strid med et af fagets grundprincipper, hvor historien skal fremstilles,” som den faktisk var”.
Når Bent Jensen skriver, at »de europæiske befolkninger ønsker at forblive nationer, de er stolte af deres lande og vil, at deres nationer skal være uafhængige«, er han helt på linje med Polens premierminister Beata Szydlo, der utallige gange har sagt, at EU ikke skal blande sig i Polens ”indre anliggender”.
Men jeg vil sige: tværtimod – EU skal blande sig i Polens udvikling, når landet er ved at styre i totalitær retning. Polen er medlem af en klub af lande, EU, der går ind for principperne om en demokratisk retsstat, og dem skal hvert land overholde – og tænk lige på, at Polen i årene 20142020 får 120 mia. euro til landets videre udvikling.
Det er selvfølgelig i orden at være EU-kritisk. Det har jeg selv været i mange år, fordi jeg føler, at EU somme tider blander sig i for meget, men på den anden side, hvis EU-kritik og oprør imod EU-systemet betyder, at man hylder små nationalistiske diktatorer som Orbán og Kaczynski, så siger jeg ellers tak. Så vil jeg bede om at få mere EU. Svend Gottschalk Rasmussen lektor emeritus fra SDU
Nyvej 41, Tommerup