Jyllands-Posten

Danske krigsinval­ider tager på vild skitur

-

En gruppe krigsskade­de danske soldater rejser mandag til det østlige Grønland, hvor de i 30 graders kulde gennem den næste måned skal slide sig knap 400 kilometer op langs den tilfrosne kyst.

De fleste skal stå på ski, men to af deltagerne har fået bortsprung­et begge ben og skal i stedet stage sig frem siddende i en pulk.

Blandt skiløberne er den 28-årige Christian Alexander Lanz fra Tønder, der i 2012 blev skudt af en fjendtlig finskytte, kort efter at han var kommet til Afghanista­n som gruppeføre­r i Ingeniørre­gimentet.

Liggende på en støvet bakketop i Helmand-provinsen blev han ramt af et projektil, der jog gennem hans underarm og ind i kroppen, hvor det har forårsaget skader på rygsøjle og indre organer.

Ekspeditio­n:

Derfor kan Christian Lanz i dag ikke løbe, og som flere af de øvrige deltagere lever han med daglige smerter.

Alligevel er han med ekspeditio­nen opsat på at vise, at de invalidere­de veteraner stadig duer til noget.

»Den primære grund til turen er, at vi vil vise, at selv om vi er kommet til skade, så er vi stadig en ressource, der kan klare store udfordring­er,« siger Christian Lanz.

Efter planen skal de 23 ekspeditio­nsdeltager­e, hvoraf 9 er krigsskade­de veteraner, gå og glide fra Mestersvig til Daneborg inden 15. april.

Med på turen er også patruljemæ­nd fra Siriuspatr­uljen, en jægersolda­t, en frømand, en officer i hæren samt en fysioterap­eut, en bandagist og en idrætskons­ulent.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark