Om feminister

”Danske feminister har spillet fallit” – Mustafa K. Topal har skrevet en kronik om dette emne i JP 4/3, som jeg er meget uenig i. Det fremgår tydeligt, at hverken han eller Søren Espersen forstår, at vi lever i to forskellige verdener, en mandeverden og en kvindeverden. Og danske feminister har overhovedet ingen indflydelse på, hvordan muslimske mænd behandler deres kvinder, hvad enten de går på gaden i demonstrationer mod Trump eller i sympati for muslimske kvinder.

For mange år siden hørte jeg et foredrag af rabbiner Bent Lexner på Herning Friskole om den jødiske levevis, bl.a. at alle drengebørn blev omskåret. Jeg havde den største lyst til at spørge Bent Lexner efter foredraget, om der slet ikke fandtes jødiske mødre, som protesterede imod denne uskik, men jeg turde ikke. Det var min fornemmelse, at han ikke ville have kunnet forstå mit spørgsmål, og at det ikke var noget, mødre blev spurgt om?

Selv her i de seneste års debat om dette emne mindes jeg ikke at have set et eneste læserbrev skrevet af muslimske eller jødiske kvinder? Derfor løber det mig også koldt ned ad ryggen ved tanken om, at hvis jeg havde været jøde eller muslim, så ville min søn og fire af mine børnebørn i dag have været omskåret, uden at jeg havde kunnet forhindre det.

Min pointe er, at hvis jeg var født som jøde eller muslim, ville jeg også gå med tørklæde og overholde de jødiske forskrifter, også selv om jeg boede i Danmark. Det ville jeg gøre udelukkende for at bevare de jødiske og muslimske mænds beskyttelse. Jeg ville aldrig turde gøre oprør mod mændenes kontrol og overherredømme og dermed risikere at blive udstødt af både familien og fællesskabet, og det kan ingen danske feminister ændre på. Det