»Vi har ikke brug for et mirakel«
Kriseramte Swansea har ansat den 52-årige Carlos Carvalhal i håb om, at portugiseren kan redde holdet fra nedrykning. Bundholdet i Premier League har syv point op til nedrykningsstregen, så det er en svær opgave Carvalhal er kommet på. Men han mener ikke, den er umulig. »Alle mener, at Swansea er i en meget svær situation. Mange vil måske sige, at klubben har brug for et mirakel,« siger han ifølge nyhedsbureauet AFP. Han tilføjer: »Men mirakler er ikke af denne verden. Vores job er at vinde fodboldkampe, og vores job er meget spændende. Vi skal kæmpe for at få holdet højere op.« Swansea møder lørdag Watford.
Fodbold: