Akademi satser på e-sport
Fra august 2018 får nye HF-elever mulighed for at dyrke interessen for e-sport i Aarhus, samtidig med at de tager en gymnasial ungdomsuddannelse, oplyser Århus Akademi i en pressemeddelelse.
Kommende elever, der vælger HF-fagpakken It & eSport, vil en-to eftermiddage om ugen kunne få undervisning i populære
Uddannelse:
spil og i forskellige aspekter af e-sport.
Institutionen samarbejder med tidligere spillere på højt plan, som vil stå for undervisningen og elevernes deltagelse i turneringer og events.
Man kan få mere at vide om det nye tilbud til åbent hus på Århus Akademi torsdag den 18. januar og lørdag den 20. januar.