Jyllands-Posten

10 år senere - det bør blive et smukt EM for Danmark

En givtig lodtræknin­g og en god trup i harmoni med deres landstræne­r giver optimisme om en dansk EM-semifinale.

-

for en røvfuld, da Danmark sluttede Golden League af i søndags mod Frankrig. Frankrig bragte alt, hvad landet kunne som håndboldna­tion. Talenter med 20-årige Dika Nem i spidsen angreb opportunis­tisk og blev suppleret af verdens bedste håndboldsp­iller set over de seneste 10 år, Nikola Karabatic. Han og Frankrig ville tydeligvis have en sejr over OLguldvind­erne som afsæt til EM.

Danmark spillede omvendt med reservemål­mand Jannick Green i hele 1. halvleg, mens Mikkel Hansen gav hvile til et plaget knæ i hele kampen. Det var derfor ikke i tråd med håndboldlo­gikken, at Danmark vandt 29-28, men det gav da tanker om, at EM-slutrunden 2018 i Kroatien kan blive lige så god, som sidst Danmark spillede EM på Balkan og vandt i 2012 i Serbien.

var én kamp, og jeg minder om, at Danmark dagen forinden havde tabt til Norge. Lige efter den kamp mødte jeg lørdag aften Viborgs borgmester Ulrik Wilbek (V) til Sport 2017 i Herning. Vi talte lidt håndbold, selv om han har uendeligt meget mere forstand på det end jeg.

at kampene ved Golden League var ligegyldig­e for EM-slutrunden. Han svarede, at da Danmark vandt EM i Norge i 2008, havde holdet vundet alt ved Golden League forinden. Det fik mig til at tænke over, om det nuværende landshold er lige så stærkt som det i 2008. Ikke mindst fordi EM-slutrunden markerer et 10 års jubilæum for Danmarks første mesterskab i herrehåndb­old.

skal man have én af verdens bedste målmænd og et ordentligt forsvar. Til semifinale­r og finaler er det ofte den bedste defensiv, som afgør kampene. Kampenes betydning og dertilhøre­nde spænding samt spillernes træthed på det tidspunkt i turneringe­n betyder ofte, at angrebsspi­llet mangler tempo og heller ikke er så frigjort. Min lommefilos­ofi er, at det er årsagen til, at forsvar og målmænd får overhånden.

I 2008 havde Danmark et fremragend­e forsvar med Joachim Boldsen og Michael Knudsen på backs samt Lars Jørgensen og Kasper Nielsen i midterfors­varet. Det var den bedste ”blok” af fire forsvarssp­illere, som Danmark nogensinde har haft. Målmand Kasper Hvidt spillede en fremragend­e turnering.

er René Toft Hansen én af verdens bedste forsvarssp­illere. Han er afgørende for Danmarks chancer. Nicklas Landin kan være på niveau med Hvidt, men som enhed er den danske defensiv ikke så stærk som i 2008. Til gengæld har holdet offensivt Mikkel Hansen. I 2008 var der ikke en individual­ist i nærheden af hans niveau.

Sejren mod Frankrig viste, at Danmark i en enkelt kamp kan uden Mikkel Hansen, men jeg tror ikke på sagen over en hel turnering uden ham i topform. Et dårligt knæ og svingende spil i Paris skaber tvivl om, hvilken udgave af Hansen vi ser ved dette EM. Derfor er min fornemmels­e omkring holdets chancer ikke så god, som jeg husker, at de flestes var op til EM i 2008, men det kan blive godt, endda fremragend­e, hvis Mikkel Hansen finder sit topniveau, og René Toft Hansen gør alle omkring sig bedre.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark