Jyllands-Posten

Herning Blue Fox slog Aalborg Pirates i topopgør

-

Slutspille­t nærmer sig i Metal Ligaen, og ishockeyli­gaens førerhold, Herning Blue Fox, er i en god position, før det går løs. Søndag besejrede holdet på hjemmebane Aalborg Pirates, der ligger på andenplads­en, med 4-3 efter forlænget spilletid.

Selv om Herning endte med sejren, var det dog ikke nok til at sikre sejren i grundspill­et endegyldig­t. Skulle det være lykkedes, skulle Herning have vundet kampen i ordinær spilletid.

Herning er dog nu kun ét point fra at sikre sig sejren i grundspill­et. Aalborg er sikker på mindst en andenplads.

Den afgørende scoring i søndagens opgør blev sat ind af Riku Pitkänen efter

Ishockey:

knapt tre minutter af den forlængede spilletid.

Første periode blev vundet 2-1 af Aalborg Pirates, mens anden periode sluttede med de omvendte cifre.

Tredje periode sluttede uden scoringer.

Kampen skulle derfor afgøres i forlænget spilletid, og her satte Herning tryk på Aalborgs mål, hvilket til sidst gav pote.

Andetsteds i ligaen hentede Rødovre Mighty Bulls en sejr på 3-2 i lokalopgør­et mod Hvidovre Fighters. Samtidig vandt Esbjerg Energy over Gentofte Stars på straffesla­g.

Tidligere søndag løb Herlev Eagles med en sejr på 6-2 over Odense Bulldogs efter at være kommet foran 3-1 i første periode.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark