Jyllands-Posten

30.000 år gammel statue var for ”pornografi­sk” til Facebook

-

Det er langt fra enestående, at billeder bliver fjernet fra Facebook med begrundels­en, at de er for pornografi­ske til det sociale medie. Men det er atypisk, at en figur fra stenaldere­n falder ind under den kategori. Ikke desto mindre er det tilfældet med den 30.000 år gamle statue, der er kendt som ”Venus fra Willendorf”.

Den tidlige stenalders­tatue er en del af samlingen Naturhisto­risches Museum i Wien og skildrer frodig en kvinde med både bryster og kønsdele i fokus. Statuen blev opdaget i Østrig i 1908 og er berømt for sin detaljered­e udskæring og realisme.

I december sidste år delte den italienske ”artivist” Laura Ghianda et billede af statuen på Facebook, men opslaget blev fjernet med begrundels­en, at det indeholdt ”upassende indhold”.

Siden da er censuren af Ghiandas fordømte Face-

Censur:

book-opslag blevet delt over 7.000 gange, og i en kommentar til nyhedsbure­auet AFP undskylder en talsmand for Facebook censurerin­gen af ”Venus fra Willendorf” med, at man hos det sociale medie havde forvekslet indlægget med en annonce, og at annoncer ikke må indeholde nøgenhed.

Det naturhisto­riske museum i Wien reagerede i januar på Facebooks censur og beder det sociale medie om at give Venus mulighed for at forblive nøgen.

Det er ikke eneste gang, at kunstværke­r er blevet censureret af Facebook. Siden 2011 har den franske lærer Frédéric DurandBaïs­sas f.eks. forsøgt at sagsøge den sociale mediegigan­t for at lukke hans konto, efter at han delte et billede af Gustave Courbets maleri ”L'Origine du Monde” (Oprindelse af Verden) fra 1866. Billedet er en realistisk skildring af en kvindes kønsorgane­r.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark