Business To Business
HTOKYO ammeren er faldet for Park Geun-hye, Sydkoreas afsatte og vanærede præsi- dent.
Det blev en kedelig afslutning på en ellers historisk rolle som det moderne lands første kvindelige leder. Park er kendt skyldig i omfattende korruption og magtmisbrug i en skandale, der omfatter dele af Sydkoreas erhvervstop. Efter måneders høringer og bevisfremlæggelse, faldt rettens afgørelse. Park skal 24 år i fængsel. Det er endnu mere end Parks veninde Choi Soon-sil, der i februar modtog en dom på 20 års fængsel for sin rolle i sagen. Og langt mere end Samsungs næstformand, Lee Jae-yong, der i samme forbindelse blev idømt fem års fængsel i august.
Men hvor Park med stor sandsynlighed kan forvente at sidde tiden ud, er Lee allerede igen en fri mand.
Det udløste et ramaskrig fra sydkoreanerne, og det var ikke første gang. Park-skandalen har endnu en gang sat fokus på konglomerater som Samsungs altdominerende rolle i Sydkoreas samfund og økonomi – en rolle, siger kritikerne, der ofte har hævet topchefer over loven.
Lee værende blot det seneste eksempel.
Folket gik på gaden
Skandalen begyndte sent i 2016, da Sydkoreas medier fik fat på veninden Chois mobiltelefon, der indeholdt et væld af indicier omkring alt fra bizarre shamanistiske ritualer – Choi stod i spidsen for en pseudo-kristen kult, som præsident Park også var medlem af – til bestikkelse og afpresning blandt erhvervseliten.
I hundredtusindvis drog sydkoreanere prompte på gaden i de største demonstrationer, siden landet smed sit daværende militærdiktatur på porten i 1987. Dengang var opstanden ofte voldelig – denne gang ganske fredelig.
Men lige så effektiv. I månederne efter blev Park først afsat og derefter stillet for en rigsret. Retssystemet havde vundet – og dog.
Park og Choi blev dengang anklaget for at have modtaget i alt 490 mio. kr. fra 18 af Sydkoreas største konglomerater, de såkaldte chaebol. Konglomeraterne selv – deriblandt Lee og Samsung – erkendte, at sådanne enorme beløb var blevet udbetalt, men at der var tale om pengeafpresning, ikke bestikkelse.
Domstolen havde en anden holdning.
Industriimperiernes magt
Lee var blandt andet beskyldt for at have bestukket Park for millioner imod at få en statslig godkendelse af en strategisk virksomhedssammenlægning inden for det enorme Samsung-imperium. Lee, der er barnebarn af grundlæggeren Lee Byung-chul, ville dermed – lød anklagen – have sikret sin kontrol over Samsung.
Den slags er konglomeraterne blevet beskyldt for før. Og det satte gang i debatten: Selv om Sydkorea er en af verdens største økonomier og femtestørste eksportnation, er landet samtidig domineret af en lille gruppe chaebol.
Samsung, der er involveret inden for alt fra forsikring, forbrugerelektronik, finansielle produkter og byggeindustrien, har et overskud svarende til godt 20 pct. af Sydkoreas bruttonationalprodukt. De 10 største chaebol står for 80 pct. af aktieoverskuddet på Seouls børs. De fire største, Samsung, LG, Hyundai og SK, udgør halvdelen af Sydkoreas økonomiske virke. Disse chaebol regeres samtidig ofte som små kongedømmer af grundlæggerens familie. Hvilket, i kritikernes øjne, gør Sydkorea til noget nær en konglomeratstyret lensstat.
Topfolk slipper billigt
Det er samtidig et problem for sydkoreanere, der ikke får job i konglomeraternes kontorjungle. Ifølge en rapport fra analysefirmaet McKinsey i 2013 er lønninger i normale firmaer og virksomheder en tredjedel under, hvad en chaebol-stilling giver for samme job.
Den skæve magtfordeling er dog ikke et uheld. Præcis som i Japan skød den sydkoreanske økonomi til tops via tætte forbindelser mellem en lille gruppe superfirmaer og politikerne, der supplerede med en fordelagtig lovgivning mod enorme pengegaver.
Men hvor Japan i de sidste 30 år langsomt har fravristet megafirmaerne deres magt, er de sydkoreanske af slagsen kun blevet stærkere.
Derfor rasede de mange demonstranter i lige så høj grad mod Sydkoreas chaebol som mod Park selv. Ikke mindst fordi retten ofte ser med milde øjne på erhvervselitens ulovligheder.
Lees egen far, Lee Kun-hee, blev også dømt for korrup- tion – to gange – præcis som en lang række andre chaebolledere. De tilbragte dog enten næsten ingen eller slet ingen tid i fængsel. Lee Kunhee selv blev frikendt begge gange.
En lignende historie gælder for en lang række af Sydkoreas præsidenter, toppolitikere og embedsfolk, der på lignende vis blev kendt skyldige i forbindelse med samme slags skandaler som Park.
Stjal ”kun” 21 mio.
Lee Jae-yong blev på samme måde frikendt for anklagen omkring firmasammenlægningen. I stedet blev han kendt skyldig i at have snuppet 34 mio. kr. fra Samsungs pengetank og givet dem videre til Park. Dommen lød på fem års fængsel, hvilket er minimumsstraffen for korruptionssager på over 24 mio. kr. Sådanne domme kan samtidig ikke omstødes.
Lee ankede dog sagen, og i februar bedømte Seouls højesteret, at han ”kun” havde bestukket præsident Park med 21 mio. Derved blev den oprindelige dom omstødt og erstattet med en langt mildere, betinget af slagsen.
Sydkoreanerne rasede, selv om Lee fortsat insisterede på sin uskyld. En chaebol-boss havde gjort det igen.
Parks lange fængselsdom er dog en indikation på, at der kan være forandring i luften. Derfor venter sydkoreanerne nu på besked fra landets højesteret, der er i færd med en sidste undersøgelse af Lees dom. Det samme gælder en gryende korruptionssag mod Parks forgænger, Lee Myung-bak, der var præsident indtil 2013.
Lee Myung-bak blev arresteret i marts.